Home Eurovision Song Contest DMGP 2013: Tæt på Muhamed Ali

DMGP 2013: Tæt på Muhamed Ali

Muhammed – Unbreakable

(Morten Friis, Michael Parsberg, Peter Bjørnskov + Lene Dissing)

19-årige Mohamed er sin unge alder til trods allerede en kendt og erfaren
sanger. Han kom på danskernes læber, da han deltog i anden sæson af X-Factor.
Her endte han som nummer 3 efter Alien Beat Club og Linda Andrews og fik
efterfølgende en pladekontrakt hos Sony Music. Derudover har han optrådt som
opvarmning for de amerikanske superstjerner Beyoncé og Ne-Yo. Sidenhen er han
blevet tilknyttet selskabet disco:wax og har opnået stor succes med singlerne
'Den du er' og 'Ser dig'.

Bag 'Unbreakable' står bl.a. Morten Friis – bedre kendt som den ene halvdel
af den danske gruppe Safri Duo. Oprindeligt er han, ligesom makkeren fra
dengang, Uffe Savery, klassisk uddannet musiker og debuterer nu altså i Dansk
Melodi Grand Prix.

Michael Parsberg kender Morten Friis fra Safri Duo-tiden. Derudover har
Michael produceret numre for blandt andre DJ Encore og Barcode Brothers, samt
mixet for Infernal, Hampenberg, Shakira og Tiesto. Han er i øjeblikket aktuel i
duoen Pegboard Nerds, som har succes i USA i øjeblikket.

Morten Friis og Michael Parsberg har skrevet 'Unbreakable' sammen med 2 Grand
Prix-kendisser, nemlig Peter Bjørnskov og Lene Dissing. De to er en del af
producer-/sangskriverteamet Startone Music, og har sammen skrevet for blandt
andre X Factor-vinderne Martin Hedegaard og Thomas Ring, Electric Lady Lab og
Sanne Salomonsen.
I Grand Prix-sammenhæng har Peter Bjørnskov skrevet Bryan Rices 'Breathing', som
blev nummer 2 og sammen med Lene Dissing og John Gordon skrevet Anne Noas 'Sleepless',
som ligeledes sluttede på en 2. plads.

Fra arkivet

Muhammed synger Dirty Diana i X-Factor

 

 

Translate »
Exit mobile version