På lørdag skal Danmark finde den sang, som skal repræsentere de danske farver i Rotterdam til Maj. Men Dansk Melodi Grand Prix bliver ikke, som det plejer.
DR har i år foretaget en del ændringer og udviklet den traditionsrige musikkonkurrence. Der har været flere sange med, vi har fået en semifinale, scenen er ny, vi får nye værter og så gør liveorkestret sit indtog efter 21 års fravær.
Ved gårsdagens pressemøde i Royal Arena tog vi os en snak med ledende redaktionschef i DR Kultur, Gustav Lützhøft, som bl.a. fortæller om visionen bag årets konkurrence:
I et år med mange ændringer har der også været meget snak om, hvordan DR i år vil køre afstemningen. Gustav bekræfter i interviewet, at vi i lighed med tidligere år får en indledende runde og en superfinale med deltagelse af 3 sange:
I løbet af showet vil seerne i år stifte bekendtskab med et musikpanel.
Dansk Melodi Grand Prix 2020 kan følges på DR1 lørdag den 7. marts kl. 20.00. Følg med på www.good-evening-europe.dk for live-updates fra Royal Arena frem mod den store aften, bl.a. vores review og billeder fra generalprøven lørdag eftermiddag.
Download din stemmeseddel fra DR her >>
Sådan stemmer du på lørdag:
- Download appen DR Grand Prix fra App Store eller Google Play. Har du appen i forvejen, er det nok at opdatere den.
- Åbn appen og gå ind på menupunktet ”Stem”.
- Før du er klar til at stemme, skal du gøre sådan her: Indtast først dit telefonnummer i appen – så får du tilsendt en kode pr. sms. Indtast herefter koden i appen – så kan du begynde at stemme.
- Afstemningen åbner og lukker, når de siger det i tv.
- Man kan stemme én gang på hver deltager i hver afstemningsrunde.
Find appen i App Store her og i Google Play her. Apple og Google er ikke sponsorer ved Grand Prix og er på ingen måde involveret i afstemningen. Læs mere her.