Melodi Grand Prix 2017 deltagerne blev afsløret på et pressemøde i DR torsdag kl. 13.00. Konkurrencen byder på to vindere af X Factor, nemlig Thomas Ring, der vandt i 2010, og Anthony, der vandt programmet i 2014 som en del af duoen Anthony Jasmin. Der bliver desuden gensyn med sidste års 2’er Anja Nissen og med René Machon, som deltog i 2015 sammen med Tina.
Læs mere om årets artister i Melodi Grand Prix 2017 herunder og kig også forbi vores Youtube-kanal for interviews med de 10 artister.
1. Ida Una
Melodi nummer 1: ‘One’
Tekst og musik: Peter Bjørnskov og Lene Dissing
Ida Una er vokset op i en musikalsk familie, hvor man altid har været fælles om at synge og spille musik. Efterfølgende er hun fortsat med at synge og spille med sin kæreste, Michael. Sammen har de lavet flere covernumre, som de har lagt op på YouTube, hvor Ida blev opdaget. Til dagligt læser Ida HF på Aarhus Akademi.
2. Thomas Ring
Melodi nummer 2: ‘Vesterbro’
Tekst og musik: Thomas Ring
Med sejren i X Factor 2010 og den efterfølgende succes med debutalbummet ‘Wrong Side of the Daylight’ og bl.a. singlen ‘Break the Silence’ slog den danske singer-songwriter Thomas Ring sit navn fast i Danmark. Thomas fik efterfølgende – som den første danske X Factor-vinder – sin kontrakt med pladeselskabet forlænget, og udsendte i april 2013 sit andet album ‘Sideways‘.
Thomas vandt X Factor sammen med mentor Pernille Rosendahl, som også var med til at skrive hans vindersang “My Dream” sammen med programmets 2 øvrige dommere Soulshock og Remee samt tidligere News-trommeslager Peter Biker. “My Dream” debuterede på førstepladsen af single-hitlisten, og modtog i juni 2010 guld for 15.000 downloads.
Thomas, der har et deltidsjob som skolelærer, fik en guitar i fødselsdagsgave, da han var 18 år gammel og har siden da skrevet sine egne sange. I sine yngre år spillsede han bl.a. bordtennis med Michael Maze og har været på ungdomslandsholdet.
Sidste år udkom de 2 singler ‘Mit Danmark’ samt ‘Stjernekaster’ som forløbere for Thomas’ 3. album ‘Gadedreng’ den 17. februar i år.
3. Rikke Skytte
Melodi nummer 3: ‘Color My World’
Tekst og musik: Mads Løkkegaard, Joël Pagiël MacDonald, Mohamed Alitou og Laura Kloos
18-årige sangerinde Rikke Skytte fra Storvorde ved Aalborg har gennem de seneste år uploadet flere numre til Youtube. f.eks. hendes egen ‘Here We Go’ og ‘I Don’t Like’. Sidste år kom hendes første single ‘My Vibe’ så på Spotify, hvor hun bl.a. synger om fuckboys. Ud over at lave musik på hobbyplan går Rikke Skytte i 3. g på musiklinjen på Aalborghus Gymnasium, og så bruger hun en stor del af sin fritid på at undervise børn i svømning.
4. Anja Nissen
Melodi nummer 4: ‘Where I Am’
Tekst og musik: Anja Nissen, Angel Tupai og Michael D’Arcy
Dansk/australske Anja Nissen er tilbage for revanche, efter hun i 2016 sluttede på 2. pladsen i Melodi Grand Prix 2016 efter Lighthouse X med ‘Never Alone’. Anja er født i Australien, men begge hendes forældre er danske. Anjas mor emigrerede til Australien med sine forældre, da hun var 11 år. Senere mødte hun sin danske mand, der også var emigreret til Australien. Parret grundlagde en farm i Blue Mountains, som Anja og hendes søster er vokset op på.
I 2014 vandt Anja den 3. udgave af The Voice (Australia) og fik selveste Will.i.am (Black Eyed Peas) som coach. Den dengang 18-årige high-school-elev havde efter en imponerende audition frit valg på alle hylder, og kunne også have valgt bl.a. Kylie Minogue eller Ricky Martin som coach. Med sejren vandt Anja en pladekontrakt med Universal Music på over 500.000 danske kroner samt en bil.
Udover The Voice, har Anja bl.a. sunget for den danske kronprinsesse Mary, hvor hun ved åbningen af et hjertecenter i Sidney sang den danske nationalmelodi både på engelsk og dansk.
Den 1. august 2015 udgav Anja sit debutalbum “Anja Nissen” fra Universal Music Australia, og har haft flere singlehits derfra.
5. Mercury Calling
Melodi nummer 5: ‘Big Little Lies’
Tekst og musik: Thomas Sardorf, Rune Braager og Martin Luke Brown
Duoen Mercury Calling består af Jeppe Norup og Joel Peters, begge 25 år, som studerer henholdsvis visuel kultur på Københavns Universitet og digital konceptudvikling på Københavns Erhvervsakademi. Jeppe og Joel mødte hinanden, da de gik i gymnasiet og har siden lagt flere numre på YouTube og Soundcloud under navnet MerkurMaend. De har kun optrådt sammen offentligt én gang før og har ændret navn til det mere internationalt klingende navn ‘Mercury Calling’ før deltagelsen i Melodi Grand Prix.
6. Anthony Lopez
Melodi nummer 6: ‘Smoke In My Eyes’
Tekst og musik: Kim Nowak-Zorde, Kasper Larsen, Hans Petersen, Ollie Marland og Phil Plested
Sammen med Jasmin Dahl vandt Anthony Lopez om den første gruppe i Danmark X-Factor 2014. Duoen har i skrivende stund opnået lige under 3 millioner streams på Spotify med deres vindersang “Do Ya”.
Efter sejren drog de to unge sangere til USA for at arbejde på deres første album, en del af gevinsten fra X-Factor. Sangen “Stick Together”, der blev benyttet i en Telenorreklame, er udgivet på duoens EP, som indeholder 5 sange og er produceret af John Shanks (producer for bla. Take That, The Corrs, Bon Jovi). Derudover er den tidligere Melodi Grand Prix-deltager Patrick Spiegelberg blandt sangskriverne.
Det blev dog til en kort rejse som duo for de to unge mennesker. I oktober 2014 oplyste Anthony Jasmin på deres Facebook profil, at selvom de er blevet gode venner, vil de nu gå hver til sit og arbejde med deres egne projekter.
7. René Machon
Melodi nummer 7: ‘Warriors’
Tekst og musik: Astrid Cordes, Alexander Grandjean, Hans Petersen og Lars Andersen
René er tilbage i Melodi Grand Prix, denne gang som solist. Sidst vi mødte ham var i 2015, hvor han var den ene halvdel af duoen René og Tina, der deltog med sangen ‘Mi Amore’. René er til dagligt forsanger i show/cover bandet Cruise, der efterhånden har 20 år på bagen og en perlerække af kendte artister på listen over samarbejdspartnere, bl.a. NOAH, Aura og Rasmus Seebach.
René er desuden kendt fra talentshowet “Scenen er din”, hvor i 1. sæson sluttede på 2. pladsen i kategorien voksensang. I 2011 udgav han albummet ‘Puls’ med 11 dansksprogede pop-sange.
Rene bor i København, hvor han sideløbende med musikken arbejder som lærer.
8. Sada Vidoo
Melodi nummer 8: ‘Northern Lights’
Tekst og musik: Christoffer Lauridsen, Andreas Öhrn og Alessandra Günthardt
Efter sin spektakulære optræden som ‘Living Doll’ i sidste års X Factor UK, skabte Sada overskrifter i både Storbrittanien og hjemlandet Danmark. Men Sada’s karriere i musikindustrien begyndte allerede i slut 90’erne.
Sada Vidoo blev født som Nicole Stockholm Pedersen i København af en dansk mor og en palæstinensisk far. I 2000 skrev hun teksten til DJ Alligator’s club hit “Lollipop”, som nok især huskes for de legendariske ord ‘I wanna suck on your lollipop’. Singlen opnåede en placering som #5 på den britiske single-hitliste. I 2002 var hun med på Me & My-singlen ‘Te Quiero’ og underskrev efterfølgende en kontakt med Virgin Records, før hun trak sig ud af rampelyset og koncentrerede sig om sangskrivningen. I 2006 opnåede Infernal et stort internationalt hit med ’10 miles’, som er skrevet af Sada og solgte til platin.
I 2008 prøvede Sada lykken i Kanal 5’s talentshow ‘Elsk mig i nat’ og nåede finalen. Det store kommercielle gennembrud udeblev imidlertid.
Vendepunktet for Sada kom i 2012, da hun mødte den britiske producer Chris Ballard samt den anerkendte singer-songwriter Russ Ballard og efterfølgende flyttede til England for at arbejde med sit album i Ballard’s studie. ‘A Story with No End’ udkom i 2014, og bød bl.a. singlerne ‘The Actress’, ‘China Doll’ samt cover-versionen af Pat Benatar-hittet ‘Love Is a Battlefield’.
I samme periode startede transformationen fra Nicole til den levende dukke Sada Vidoo.
“People in the industry looked at me as a sex object and I had a problem with that. I’m a serious artist and a serious mind, and have serious business to tell you. That image conflicted with my songwriting and inner self”.
Da Sada sidste år stillede til audition i X Factor UK var det som dukke iført kæmpe lyserødt strutskørt, afbleget hår og rød trutmund. Hun gik videre fra auditions, men klarede sig desværre ikke igennem Six Chair Challenge.
Nu er hun klar til Melodi Grand Prix 2017.
Vi på Good Evening Europe er begejstrede over, at Sada endelig er med i Melodi Grand Prix. Siden vi i 2014 oplevede Sada Vidoo til en helt fantastisk live-optræden på Rådhuspladsen ved Copenhagen Pride i 2014, så har vi drømt om en Grand Prix deltagelse. Allerede i januar 2015 skrev vi hende på ønskesedlen på Wanted for Dansk Melodi Grand Prix – vores 10 ønske-artister! og i år i en artikel til det græske nyhedssite Oikotimes.com.
Læs også: Denmark in Eurovision: where do we go from here?
9. Jeanette Bonde
Melodi nummer 9: ‘Hurricane’
Tekst og musik: Jeanette Bonde, Alexander Grandjean, Jeppe Pilgaard Ulrichsen og Nermin Harambasic
Jeanette Bonde er en af de sangerinder, vi allesammen har set uden at vide, det var hende. Både i 2015 og 2016 var hun lead- og backingvokalist på DRs “Året der gik”. I år træder hun for alvor ind i lyset på scenen og deltager i årets Melodi Grand Prix. Jeanette er uddannet på Jysk Musikkonservatorium og er både korleder, gospelsangerinde i gruppen Cophenhagen Gospel Quartet samt og en del af pop bandet Jeanette Bonde TRIO. Hun er korsanger for Stine Bramsen og har tidligere sunget kor for store navne som Ulige Numre, Ida Corr, Aura, Rugsted/Kreutzfelt og Søren Sko.
I 2008 vandt hun konkurrencen “Unge Sangere” i musicalkategorien. Jeanette har desuden en lang række feature optrædener bag sig, bl.a. som sanger på trommefestivalen ‘Groove Night’, hvor hun bl.a. har optrådt med Lukas Graham-trommeslager Lovestick og Christophers trommerslager Thomas Drackmann.
10. Johanna Beijbom
Melodi nummer 10: ‘A.S.A.P.’
Tekst og musik: Peter Wallevik, Daniel Heløy Davidsen, Patrick Devine, Christian Fast, Dimitri Stassos og Freja Jonsson Blomberg
Svenske Johanna Beijbom har sunget, siden hun var barn. Allerede som 14-årig udgav hun singlen ‘En sång för alla människor’ skrevet af Henrik Sethson. Samme år begyndte Johanna arbejde sammen med legendariske Thomas G:son og har siden da sunget kor på hovedparten af G:son’s bidrag i Melodifestivalen. Han skrev i 2006 ‘My Own Life’ til Johanna, som hun konkurrerede med i Svensktoppen. Samme år startede Johanna som sanger i det veletablerede band Showkanalen, som har samarbejdet med mange store svenske artister gennem tiden, herunder Lena Philipsson, Orup, Magnus Carlsson, Tommy Nilsson, Da Buzz og Nanne Grönvall.
I 2007 debuterede Johanne som korsanger (og danser) i Eurovision, og var på scenen med Olivia Lewis på sangen ‘Vertigo’, som desværre ikke kvalificerede sig til finalen. I 2012 var Johanna på det “vindende hold” i Eurovision som korsanger for Loreen. Det er ligeledes Johanna’s stemme, som figurerer på studieversionen af ‘Euphoria’, der opnåede en 1. plads på ITunes i ikke mindre end 21 lande verden over.
Udover at have sunget kor på G:son-sangen “Waterfall” (Georgien, 2013), så har Johanna også allerede repræsenteret Danmark i Eurovision Song Contest. Det skete i 2015, da hun sang kor for Anti Social Media på ‘The way you are’.
Melodi Grand Prix 2017 afholdes 25. februar 2017.
kilde: wiki, sn.dk, telegraph.co.uk, dr.dk, johannabeijbom.se, dr.dk/grandprix