Efter Lissandros sejr ved Junior Eurovision 2022 i Jerevan med sangen ‘Oh Maman!’ – Frankrigs anden sejr på tre år – arrangerer France Télévisions den 21. udgave Junior Eurovision Sangkonkurrence, som afholdes i Palais Nikaïa i Nice.
16 lande vil deltage, når showet sendes live søndag den 26. november. Estland deltager for første gang, mens Tyskland vender tilbage efter et års fravær. Dette gør det til det første Junior Eurovision, hvor alle de såkaldte ’Big 5’ (Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien) deltager sammen.
Heroes – Mere end blot et slogan
France Télévisions har valgt ‘Heroes’ som tema for begivenheden. Heroes er valgt, da det er et ord, der inspirerer og giver børn styrke, og det vil være i fokus under hele arrangementet.
Det valgte artwork til Junior Eurovision 2023 fanger energien i ordet ’Heroes’, med glade farver og et moderne ’street art’-look, der taler til alle generationer.
Martin Österdahl, Executive Supervisor for JESC, fortæller:
“Vi er glade for at vende tilbage til Frankrig til den 21. Junior Eurovision konkurrence, kun 2 år efter en Frankrigs sidste spektakulære værtsrolle i Paris. Teamet hos France Télévisions har erfaringen, visionen og passionen til at skabe noget virkelig magisk i Nice til november, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem i de kommende måneder om endnu et spændende show.”
Delphine Ernotte-Cunci, præsident for France Télévisions og for EBU tilføjer:
“France Télévisions er stolte over at byde unge kunstnere fra hele Europa velkommen for at fejre musikkens forenende kraft. Jeg er meget glad for, at denne 2. udgave af Junior Eurovision arrangeret af Frankrig vil finde sted i Nice, en by med historie og kultur, der er kendetegnende for vores land. Igen i år vil Junior Eurovision glæde både unge og gamle, som følger denne festlige og populære begivenhed i Palais Nikaïa og på EBUs officielle medier.”
Alexandra Redde-Amiel, chef for Variety and Entertainment hos France Télévisions, siger:
“I 2023 starter eventyret igen. Sikken en ære at have chancen for at arrangere og producere et af de største europæiske musikshows endnu en gang i Frankrig sammen med EBU, alle delegationerne og alle de unge kunstnere! Junior Eurovision Sangkonkurrence viser, hvor meget kulturel og musikalsk power vores nye generationer har i verden.
Vi er utroligt heldige at blive budt velkommen af byen Nice, den berømte og ikoniske “franske Riviera”, med sin internationale udstråling. Vi er utroligt taknemmelige for borgmester Christian Estrosi og hans team.”
Christian Estrosi, borgmester i Nice, præsident for Nice Côte d’Azur Metropolis, præsident for Provence-Alpes-Côte d’Azur Regionen tilføjer:
“Det er en ære for byen Nice at være vært for en anerkendt europæisk konkurrence som Junior Eurovision, som samler 16 deltagende lande og mere end 33 millioner tv-seere. Nice har et unikt landskab, opført som et UNESCO World Heritage Site, hvilket vil være en exceptionel kulisse for Junior Eurovision-deltagerne. Men det er meget mere end det.“
Deltagere i Junior Eurovision 2023
Land | Kunstner | Sang | Sprog |
Albanien | Viola Gjyzeli | “Bota ime” | Albansk |
Armenien | Yan Girls | “Do It My Way” | Armensk, engelsk |
Estland | Arhanna | “Hoiame kokku” | Estisk |
Frankrig | Zoé Clauzure | “Cœur” | Fransk |
Georgien | Anastasia & Ranina | “Over the Sky” | Engelsk, Georgisk |
Holland | Sep & Jasmijn | “Holding On to You” | Hollandsk, engelsk |
Irland | Jessica McKean | “Aisling” | Irsk |
Italien | Melissa & Ranya | “Un mondo giusto” | Italiensk |
Malta | Yulan | “Stronger” | Engelsk |
Nordmakedonien | Tamara Grujeska | “Kaži mi, kaži mi koj” (Кажи ми, кажи ми кој) | Makedonisk, Engelsk |
Polen | Maja Krzyżewska | “I Just Need a Friend” | Polsk, engelsk |
Portugal | Júlia Machado | “Where I Belong” | Portugisisk, engelsk |
Spanien | Sandra Valero | “Loviu” | Spansk, engelsk, fransk, italiensk, portugisisk |
Storbritannien | Stand Uniqu3 | “Back to Life” | Engelsk |
Tyskland | Fia | “Ohne Wrote” | Tysk |
Ukraine | Anastasia Dymyd | “Kvitka” (Квітка) | Ukrainsk, engelsk |