En Eurovision vinder og alle de andre – Sverige gør klar til sidste delfinale

Loreen på scenen under prøverne i Malmø Arena | Foto: Alma Bengtsson/SVT

Så er vi kommet til sidste delfinale i Melodifestivalen 2023, og har nu hørt årets vinder. Vi fik de norske tvillinger Marcus og Martinus samt Paul Rey videre til finalen i Stockholm, hvor Nordman og Melanie Wehbe tog de 2 pladser i semifinalen.
Den sidste delfinale skal foregå i Malmø arena, som jo faktisk mere er dansk når man kigger på sports og tidligere Eurovision resultater.

Lad os møde deltagerne.

Advertisement

“Where Did You Go”
Kiana
Sangskrivere: Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb

Kiana er årets yngste deltager, ja hun fylder faktisk 16 år i aften, hvor det hele foregår. I 2021 blev hun kendt i programmet Talang, hvor hun var Bianca Ingrossos favorit hele vejen igennem. Det var også Bianca, der overraskede hende og tog hende med til audition. Hendes mor er professionel danser, så der har altid været sang, dans og musik i hendes familie.

“Edelweiss”
Signe & Hjördis
Sangskrivere: Anderz Wrethov, Jimmy Jansson, Myra Granberg

Signe og Hjördis Bornemark er søstre på 16 og 19 år og kommer fra en meget musikalsk familie, da deres farmor Gullan og far Dan begge er kendte og produktive i den svenske musikverden, hvor pigerne også har været med på forskellige albums, siden de var små. De går begge på musikalske skoler, og foruden at skrive sange, medvirker de også i forskellige musical- og musik opsætninger.

“Six Feet Under”
Smash Into Pieces
Sangskrivere: Andreas ”Giri” Lindbergh, Benjamin Jennebo, Chris Adam, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb, Per Bergquist

Bandet her kan godt lide at have en meget filmisk og apokalyptisk stil, og det kan særligt ses på bandlederen The Apocalypse DJ. De har mere end 600.000 følgere på de sociale medier, og i 2022 varmede de op for både Within Temptation og Evanescence, og i 2023 for det store band Starset.

“One Day”
Mariette
Sangskrivere: Jimmy Jansson, Thomas G:son, Mariette

Mariette er tilbage I Melodifestivalen for 5. gang, og alle gange er hun strøget direkte i finalen, hendes bedste placering var i debuten i 2015 hvor hun fik en 3. plads, inden da blev hun kendt i Idol. Under Corona-pandemien flyttede hun med sin familie fra Stockholm til Skåne og blev mor i 2021, hvilket tog meget af hendes fokus. Hun skrev sangen ”Just do” i 2022 til sin søn og bonusdatter.

“Mera mera mera”
Emil Henrohn
Sangskrivere: Emil Henrohn, Jakob Redtzer, Ji Nilsson, Marlene Strand

Da corona begyndte at ramme verden, stod musicalartisten Emil uden job. Han begyndte at filme sig selv og lagde det op på TikTok som karakteren Mamman. I 2022 udkom han med singlen ”Jag är Mamma”. Han har mere end 500.000 følgere og kaldes for Sveriges førende inden for de sociale medier.

Gorgeous”
Axel Schylström
Sangskrivere: Axel Schylström, Herman Gardarfve, Jonas Thander, Malin Halvardsson

Axel er foruden musikken nok mest kendt for at være den svensker der har overlevet med flest brandskader på kroppen. Efter en ulykke i 2012 lå han på sygehuset i 1 år og var igennem mere end 50 operationer. Men han overlevede og kunne leve sin musikdrøm. Han slog igennem i Idol i 2015, deltog som artist i MF 2017, og har være med som sangskriver hos THEOZ både i år og sidste år. Hans musik er belønnet med mange guld og platinplader.

“Tattoo”
Loreen
Sangskrivere: Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Jimmy Jansson, Loreen, Moa ”Cazzi Opeia” Carlebecker, Peter Boström, Thomas G:son

Hun er tilbage. 11 år efter sin sejr i Eurovision med én af de største klassikere, stiller Loreen sig igen op på scenen. Nuvel hun deltog også med den mystiske ”Statements” i 2017, hvor hun røg ud i andra chancen, men nu er alt klart og klappet for et comeback af de helt store.
Hun er kendt for sin filmiske udtryk, og hendes stemme er velkendt og mørk. Hun deltog i 2020 i programmet ”Så mycket bättre”, hvor hun for første gang udgav sange på svensk, og hun har også fået sin filmdebut.

Hvem går videre til finale og semifinale?

Det var lidt om årets sidste 7 deltagere. Fans af Melodifestivalen kan glæde sig til et stærkt startfelt men også en pauseunderholdning, hvor der “måske” dukker endnu en tidligere vinder på scenen.

Det er en svær delfinale at gætte men jeg tror disse går til finalen og Semifinalen

  • Finalen – Loreen og Smash into Pieces
  • Semifinalen – Mariette og Kiana

Husk at det er på SVT og det er som altid fra kl 20.00.

God fornøjelse!