Hermed min top ti:
- U.K.
- Holland
- Sverige
- Ungarn
- Norge
- Østrig
- Danmark
- Polen
- Grækenland
- Montenegro
Jeg vælger at tippe Storbritannien som vinder i år. De starter og slutter med “power to the people”, en sætning Europa nok godt vil kunne identificere sig med. Molly er en fantastisk sangerinde, og hele setup’et omkring Children of the Universe virker bare. Oven i alt det så går hun på lige efter San Marino som i mange af prøverne har virket usikker og nærmest overvældet.
Min nummer to er Holland, som igen i år har skruet helt op for kvaliteten og stiller med et super underspillet bidrag. Det virker fantastisk godt på scenen og min eneste anke ved showet er at gulvet under duoen ikke helt passer sammen. Striberne bevæger som om de står på en vej, mens de prikker der skal illudere asfalt ikke bevæger sig. Det er dog hurtigt overstået og herefter indtager The Common Linnets salen med deres sjælfyldte duet om dagen derpå.
På tredjepladsen har jeg taget Sanna med, af alle balladerne tegner hun sig som den største favorit. Efter min mening er Spaniens bidrag både bedre og flottere på scenen, men Sverige er et traditionelt stærkt land i Eurovision og det tror jeg Sanna kommer til at nyde godt af. Sceneshowet er ikke noget særligt, og ringen af projektører i gulvet får det til at se opstyltet og statisk ud. Ser man på Armeniens bidrag, så laver Aram MP3 nogenlunde det samme i starten af hans sang, men har projektørerne i loftet, hvilket giver plads til at bevæge sig. Men, Sverige er jo nu engang Sverige og haler stemmer ind bare på det faktum. Sverige kunne næsten være Nordens pendant til Rusland – de kunne stille med 3 minutters stilhed og stadig både kvalificere sig og have gode odds for en top 10 placering. Men de stiller nu engang med at ganske udmærket bidrag, og det skal de have tak for.
Jeg har Ungarn på en fjerdeplads lige akkurat møvet til side af Sveriges Eurovision maskine. Ungarn stiller med et flot og sammenhængende bidrag, der både har et gribende budskab og et noget nær genialt sceneshow. Jeg vil vove pelsen og sige at Ungarn har det absolut bedste sceneshow i år. To dansere der i baggrunden udspiller sangens handling, en far der jagter datteren rundt på scenen – og det hele slutter af med at András lægger sig imellem. Til de første prøver havde den kvindelige danser en hvid maske på og den mandlige en rød maske, og jeg ved ikke helt hvorfor det er blevet sløjfet, for det virkede endnu mere overbevisende.
Jeg har Norge på en femteplads. Af alle balladerne der er med i år, der tror jeg at Norges Carl Espen er den mest spiselige for en jury, han er nærmest et friskt pust mellem alle divaerne. Når Carl Espen virkelig gør det godt, så udstråler han indlevelse og den indre storm hans sang handler om. Til gengæld har vi set prøver hvor han klarede sig knap så flot.
Lige uden for top fem har jeg Østrig. Det er der med garanti mange fans der ikke er enige med mig i, og det er også fint nok. Hele grunden til at Eurovision er så fedt at følge er jo at vi alle har vores egen liste med favoritter.
Østrig stiller med et storladent bidrag der spiller på alle emotionelle tangenter, men for mig personligt ender det med at være en smule plat. Jeg tror også at store dele af Østeuropa, hvis de er til ballader, vil vælge at stemme på Sverige i stedet. Men mest af alt tror jeg at Europa er ved at være færdig med power ballader. Sanna vandt kun knebent i Sverige, det samme med Ruth i Spanien og Ovi & Paula i Rumænien. Carl Espen vandt komfortablet i Norge, men Norge havde også et relativt svagt udbud i år.
På en syvendeplads har jeg vores egen Basim. Jeg tror ikke der er point nok til at kunne bære både Sverige, Norge og Danmark til tops, og det tror jeg Basim kommer til at lide lidt under. Sverige er nærmest sikker på en masse point fra seerne og Norge tager nok en masse jury stemmer. Det efterlader ikke meget plads til Danmark. Jeg tror dog godt at Basim kan skrabe en del af de mindre point sammen, bidraget er anerledes og et klassisk sommerhit, komplet med tralala nonsens som alle kan gå og nynne med på.
Polen har jeg taget med på en ottendeplads. Bidraget er morsomt og melodisk på samme tid, og Cleo er en helt enestående god sangerinde. Jeg tror den store fokus på barm og et lidt gammeldags kvindesyn kommer til at koste en del stemmer, men til gengæld tror jeg også at Polen kan skrabe en del “protest” stemmer ind – folk der slet og ret stemmer på det mest fjollede de har set i showet.
Grækenland klarer sig jo traditionelt godt og nu har jeg en gang udeladt dem fra min liste (og fået behørigt læst og påskrevet for det). Et argument for Grækenland jeg har hørt et par gange, er at det er det eneste af sin type bidrag der er med i år, så selvom det lyder ganske forfærdeligt både i salen og på TV, så må man formode at de kommer til at klare sig godt. Det hjælper også at det er Grækenland. Personligt mener jeg ikke bidraget er ret meget værd, men det stopper jo ikke nogen fra at stemme på det alligevel 🙂
Til sidst på listen har jeg Montenegro. Igen er det det eneste bidrag af sin type der er med i år, og Balkan ballader plejer at være et hit blandt Eurovision seere. Nummeret bliver opført af en stabil og dygtig sanger, og der er intet at udsætte på Montenegros bidrag i år. Lidt synd er det dog at der i år mangler en stor del af de lande der normalt ville stemme et sådant bidrag helt til tops.