Home Eurovision Song Contest ESC 2011 – Düsseldorf 12 points!

ESC 2011 – Düsseldorf 12 points!


Værtsbyen 2011

 

Fire byer var med i opløbet om at blive vært for Eurovision Song Contest 2011;
Berlin, Düsseldorf, Hamburg og Hannover. I løbet af sommermånederne, gjorde hver
by en ekstraordinær indsats for at tilbyde NDR og EBU de bedst mulige
betingelser for at organisere en uforglemmelig begivenhed i maj 2011.

Düsseldorf 12 points

Som det er tilfældet i konkurrencen, er der kun én vinder. Efter en grundig
analyse og evalueringsbesøg i alle fire byer, var der en række praktiske
udfordringer, der skullel løses, hvorefter den officielle meddelelse kunne
sendes ud.

"Düsseldorf 12 points!  Nordrhein-Westfalens hovedstad giver de bedste
betingelser for Eurovision Song Contest. Jeg ønsker Düsseldorf hjertelig
tillykke og sender en ligeså hjertelig tak til de tre andre byer for at gå ind i
kapløbet med entusiasme og attraktive koncepter " sagde NDR's generaldirektør
Lutz Marmor.

Underholdningschef hos ARD Thomas Schreiber udtaler endvidere : "Düsseldorf
udmærkede sig først og fremmest med dens arena og omgivelser. Mere end 24.000
pulikummer kan deltage i hver af de to semifinaler, den store finale og
generalprøverne. Det var vigtigt for os, som EUs mest folkerige land, at tilbyde
så mange fans fra Tyskland, men også fra de omkringliggende lande, at opleve
denne begivenhed live. Som en del af hovedstadsområdet Rhein / Ruhr, har
Düsseldorf et stort opland, som når helt ind i Holland og Belgien"

Ifølge produktionsholdet, er betingelserne for en tv-produktion med mere end 40
deltagende lande fantastiske. Arenaen har perfekt akustik og giver nok højde og
plads bag kulisserne til de korte ændringspauser mellem sangene. Journalister
vil have optimale arbejdsbetingelser i de omkringliggende Athletic sportsarena.

Om værtsbyen

Düsseldorf er hovedstad i Nordrhein-Westfalen og beliggende ved Rhinen, den
største flod i Europa, som er en central del af byen. Selve byen Düsseldorf har
kun omkring 600.000 indbyggere, men ligger tæt på den hollandske og belgiske
grænse og i nærheden af Ruhr-området, som er hjemsted for mere end 10 millioner
mennesker. Inden for en 100-kilometers radius finder man byer som Bonn, Aachen,
Köln og Dortmund.

De mest populære kulturelle attraktioner i Düsseldorf er de mange gallerier og
museer, heribandt Löbbecke Museum und Aquazoo – en akvarieattraktion med
information om mange undervandsskabninger, Teatermuseet – Düsseldorf
Teatermuseum, som fejrer 400 år med tyske teaterproduktioner, Museum Kunst
Palast – et populært galleri, hvor historiske europæiske malerier og glasværk
udstilles i al deres pragt og Kunsthalle – Düsseldorfs ansete kunstgalleri, hvor
mange udstillinger afholdes.

Düsseldorf har en eksklusiv shoppingboulevard, Königsallee, som byder på
indkøbscentre og adskillige internationalt kendte modebutikker (Chanel, Gucci,
Prada, Armani, etc.), mens den gamle bydel, Altstadt er kendt for sine mange
ølstuer og kaldes verdens længste bardisk. Ikke mindre end 250 pubber og
restauranter findes side om side. Düsseldorf er især velkendt for "altbier"
(eng. old beer), som har været produceret siden 1800-tallet.

 

Translate »
Exit mobile version