Det er Super Saturday, hvilket betyder masser af action i Eurovision-verdenen. Estland skulle efter 2 semifinaler finde en vinder i Eesti Laul-finalen 2017, sendt direkte fra Saku Suurhall Arena i Tallinn, som også blev benyttet ved Eurovision Song Contest 2002.
Vinderen blev fundet via 2 runder: I første rundt sendte en international jury (50%) sammen med tv-seerne (50%) top 3 videre, mens det udelukkende var op til tv-seerne at kåre en vinder i Superfinalen.
Finalisterne i Eesti Laul 2017:
Liis Lemsalu – Keep Running
Koit Toome ja Laura – Verona
Whogaux & Karl-Kristjan feat. Maian – Have You Now
Lenna Kuurmaa – Slingshot
Daniel Levi – All I Need
Elina Born – In or Out
Ivo Linna – Suur loterii
Rasmus Rändvee – This Love
Ariadne – Feel Me Now
Kerli – Spirit Animal
I Superfinalen var der genvalg til Koit Toome & Laura, Rasmus Rändvee og Kerli.
Det blev 2 tidligere Eurovision-deltagere, som vandt retten til at repræsentere de estiske farver i Kiev: Koit Toome, som repræsenterede Estland i Eurovision Song Contest i 1998, sammen med Laura, der i 2005 var en del af gruppen Suntribe, og duetten ‘Verona’ .
Der var flere andre kendte ansiger blandt aftenens finalister. Elina Born repræsenterede Estland i Eurovision 2015 sammen med Stig Rästa, mens Ivo Linna var Estlands artist i 1996. Lenna Kuurmaa har ligeledes stået på en Eurovision-scene tidligere, dog ikke for Estland. Hun repræsenterede i 2005 Schweiz som en del af gruppen Vanilla Ninja.