Home Eurovision Song Contest Eurovision 2020 – All You need to know

Eurovision 2020 – All You need to know

Mens vi venter på at alle næste års deltagere skal blive afsløret, så har vi samlet en lille guide til Eurovision 2020 med ‘All You need to know’ om næste års show. Her får du info om bl.a. arena, showdatoer, billetsalg, slogan, logo osv.

Værtsby: Rotterdam

Eurovision Song Contest 2020 bliver afholdt i Rotterdam. Det blev afsløret den 30. august 2019 af de 3 tv-stationer NPO, AVROTROS og NOS, som sammen afholder næste års show.

Arena: Rotterdam Ahoy

Eurovision 2020 afholdet i Rotterdam Ahoy, som består af 3 sale, hvoraf den største har en kapacitet på 15.000, mens de 2 mindre kan rumme hhv. 6.000 og 4.000 personer og dermed er perfekte til pressecenter og delegationsområde.

Rotterdam Ahoy har tidligere huset bl.a. Junior Eurovision 2007.

Shows

Eurovision 2020 afvikles på følgende datoer:

  • Semifinale 1: 12. maj 2020
  • Semifinale 2: 14. maj 2020
  • Finale: 16. maj 2020

Alle 3 shows starter kl. 21.00 CET

Deltagerlande #Eurovision2020

41 lande deltager i Eurovision Song Contest 2020. 35 lande vil dyste i de 2 semifinaler, hvor de 10 bedste fra hver går videre til finalen og får følgeskab af ‘The big 5’ (Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, UK) samt værtslandet Holland.

Billetter

Billetterne sælges ad 3 omgange via Paylogic og Ticketswap. Første billetter sættes til salg den 12. december (udsolgt) og igen ultimo januar og medio marts.

Slogan: Open up

Sloganet for Eurovision Song Contest 2020 er ‘Open Up’.

‘Open Up’ er bevidst formuleret ufuldendt, så der kan sættes forskellige sammenhænge efter: “The slogan ‘Open Up’ is intentionally incomplete: Open up to each other. Open up to music. Open up to Rotterdam. Open up to… whatever you choose! Feel the freedom to complete the slogan in your own way. That way we get to know each other better“, siger Sietse Bakker fra EBU.

Læs mere: Næste års Eurovision slogan afsløret: Open Up!

Logo

2020-logoet symboliserer fejringen af 65 års Eurovision og de 41 lande, der deltager.

Logoet repræsenterer flagene fra de 41 lande i den rækkefølge, de fik debut i konkurrencen.

Værter

3 værter skal guide seerne igennem de 3 shows: Edsilia Rombley, Chantal Janzen og Jan Smit.

Edsilia Rombley

Foto: NPO-AVROTROS-NOS

Edsilia Rombley blev hun et stort navn i Holland efter sin sejr i talentshowet Soundmixshow. Hun har 2 gange repræsenteret Holland i Eurovision. Det skete i 1998 og 2007. Udover sine optræden på Eurovision-scenen, har hun også præsenteret Hollands resultater 2 gange og været vært på Eurovision in Concert.

Chantal Janzen

Foto: NPO-AVROTROS-NOS

Skuespiller og vært Chantal Janzen har hele 5 gange vundet prisen som bedste TV-vært i Holland.
Hun blev oprindeligt kendt for sine roller i en række musicals, herunder Tarzan og for sine roller i flere populære, hollandske film. Senest har hun været vært på tv-shows som Gouden Televizier-Ring Gala award show, Holland’s Got Talent and The Voice of Holland.

Jan Smit

Foto: NPO-AVROTROS-NOS

Sanger, vært og Eurovision-kommentator Jan Smit har været en vigtig del af Eurovision-historien i Holland både som kommentator de sidste 9 år og som en del af kommitéen, som udvælger landets bidrag. Han er også en kendt sanger i både hjemlandet Holland samt Belgien, Tyskland, Østrig og Schweiz.

Scenen

Eurovision 2020-scenen er for 7. gang designet af Florian Wieder og inspireret af det valgte slogan ‘Open Up’ samt de typiske flade hollandske landskaber. Scenedesignet bliver, fladt, minimalistisk og moderne. I 2020 bringer man Green Room tilbage til arenaen.

– The set design shows the connection between the sky, the sea and the land. The horizon is the link between these elements and that horizon will work as a window to open the world of Eurovision 2020, forklarer Florian Wieder og fortsætter:

– The floor plan of the decor is inspired by the canals and bridges that connect land and water in the Netherlands. With this design, we want to bring the artists as close as possible to the public.

Foto: NPO AVROTROS NOS

Lodtrækning til semifinalerne

Danmark optræder i 2. halvdel af semifinale 2.

Eurovision Village – TBA

I Eurovision Village kan du opleve liveoptrædener fra årets artister, DJ’s osv. samt se de 3 shows på storskærm.

EuroClub: Maassilo

Foto: MassSilo.com

Adresse: Maashaven Zuidzijde 1-2, Rotterdam, fra 8. maj til 16. maj

EuroClub lægger rammer til specielle fester, officielle afterparties samt deltagernes fester og optrædener.

Maassilo har været benyttet til events siden 2004. Komplekset består af 15 sale, hvoraf den største er på 1100 m2 med plads til 2000 gæster.

Adgang til Euroclub er som udgangspunkt kun for accrediterede.

EuroCafe – TBA

EuroCafe (også kaldet Euro Fan Café) er mødestedet for fans, hvor der afholdes specielle events. EuroCafe arrangeres af OGAE-fanklubberne.

Vigtige datoer

12. december 2019 – Billetsalg (1. del af 3) Billetterne sælges via Paylogic og Ticketswap. UDSOLGT!

28. januar 2020 – Lodtrækning til semifinalerne

30. januar 2020 kl. 12.00 – Billetsalg (2. del af 3) Billetterne sælges via Paylogic og Ticketswap.

Medio marts 2020 – Billetsalg (3. del af 3) Billetterne sælges via Paylogic og Ticketswap.

4. april 2020 – Eurovision in Concert, Amsterdam

12. maj 2020 – Semifinale 1

14. maj 2020 – Semifinale 2

16. maj 2020 – Finale

Nyheder om Eurovision Song Contest 2020

Translate »
Exit mobile version