Eurovision artist klar til Dansk Melodi Grand Prix 2025

Erik Struve fra DR på fanklubbens årsmøde

Lørdag den 2. november 2024 blev der afholdt årsmøde i den danske fanklub, Melodigrandprixfans.dk. Ligesom i 2023 kiggede DR’s Grand Prix boss Erik Struve Hansen forbi arrangementet til en snak om forberedelserne til næste års danske Melodi Grand Prix.

Erik Struve kunne bl.a. fortælle de fremmødte fans, at en deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 har været med i Eurovision før. Hvem det er, ved vi ikke, før deltagerne afsløres til næste år.

Vi har samlet op på de vigtigste informationer herunder.

Advertisement
  • Der vil deltage 8 sange i Dansk Melodi Grand Prix 2025 (og de bliver gode, lover Erik Struve)
  • DR har allerede udvalgt 4 ud af 8 sange – én deltager har været med i Eurovision før
  • Deltagerne bliver offentliggjort ca. 3 uger før showet
  • DR fortsætter med samme afstemningsformat som i 2024
  • Analysearbejdet fortsætter med fokus på soundcodes/musikstilarter, der vil fungere for Danmark i ESC 2025
  • Tæt dialog om alle numre med ESC-fokus
  • Songwriting camps
  • Ikke ren sangskrivningskonkurrence – men samlet performance (upload med video)
  • Optimering af kvalificeringsproces med fokus på både artist og performance samt psykolog-test af deltagerne
  • Sceneinstruktør/koreograf tæt på musikudvalget

Samarbejde mellem fanklubben og DR

Efter Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision i 2023 arrangerede formand Hanne Bjørn et møde med DR, hvor hun sammen med næstformand Søren Toft kom med sin feedback til DR. Det blev starten på et rigtig godt samarbejde mellem DR og den danske fanklub.

I 2023 deltog Erik Struve for første gang ved fanklubbens årsmøde, hvor han fortalte medlemmerne om planerne for det
kommende grand prix. Efterfølgende blev fanklubben inviteret til et pre-listening arrangement et par dage før offentliggørelsen af sangene.

Efter sommerferien i år inviterede Erik Struve og DR igen til en evaluering af årets Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest, hvor han overfor Hanne gav udtryk for at DR anser samarbejdet med fanklubben som vigtigt, og at DR har taget kritikken til sig.

Om Melodigrandprixfans.dk

Melodigrandprixfans.dk er en del af den europæiske sammenslutning af grandprix-fanklubber med det flotte, franske navn “Organisation Génerale des Amateurs Eurovision” (OGAE), med medlemmer i over 30 lande.

Den danske fanklub blev grundlagt i 1989 og har i øjeblikket tæt på 500 medlemmer. Som medlem af MelodiGrandPrixFans.dk får du få et OGAE-medlemskort, der administreres af OGAE-netværket.

MelodiGrandPrixFans.dk er i høj grad en social forening, der afholder arrangementer i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest, hvor fans køber billetter samlet, så man både har en god placering i salen – og sidder i den zone, hvor der er den mest festlige stemning. Melodigrandprixfans.dk afholder derudover årligt et årsmøde med generalforsamling og hvor der afsluttes med en fest, hvor internationale og nationale kunstnere optræder.

Melodigrandprixfans.dk på Facebook

Melodigrandprixfans.dk på Instagram

Melodigrandprixfans.dk på Youtube

Meld dig ind i Melodigrandprixfans.dk

6 COMMENTS

Comments are closed.