Monday, March 31, 2025

Exit Poll: Her er vinderen af generalprøven ved Dansk Melodi Grand Prix 2024

Vi har spurgt publikum om deres favorit ved generalprøven lørdag eftermiddag i DR Koncerthuset, og her var der overvældende flertal til en af deltagerne.

Ligesom i 2023 blev der her til eftermiddag afholdt generalprøve med publikum i DR Koncertsalen forud for aftenens finale i Dansk Melodi Grand Prix 2024.

Generalprøven benyttes som en sidste test, før det bliver alvor, hvor værter, medvirkende og det store TV-hold pudser de allersidste detaljer af. På nær kåring af årets vinder, så gennemføres hele showet præcist, som det vises på TV kl. 20.00 i aften.

Vi stod klar i foyeren i Dr Koncertsalen og spurgte en række tilfældige publikummer om deres favorit fra showet.
Der var generel rigtig god stemning blandt publikum, og mange gav udtryk for at de havde nydt showet og havde svært ved at vælge mellem mange gode sange.

Publikumsundersøgelsen er gennemført i samarbejde med Mikal fra den danske fanklub Melodigrandprixfans.dk, Simon og Christian fra Wiwibloggs samt Claus og Kasper fra CDBjerg.

Her er vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024

I alt deltog 403 personer i undersøgelsen, og med cirka 500 publikummer i DR Koncerthuset har vi derfor fået talt med et stort flertal af folket. Og dommen var krystalklar.

Publikums favorit var nemlig sang nummer 1, SABA med Sand, som modtog hele 161 af de 403 stemmer, hvilket udgør næsten 40% af samtlige publikummer i undersøgelsen. Andenpladsen hos publikum var lige så klar. Basim fik 100 stemmer, svarende til næsten 25%. Endelig er der en lige så klar favorit til sidste plads i superfinalen, og det er lidt af en overraskelse. Janus Wiberg scorede 57 stemmer, 14% af alle, og sikrer sig dermed den sidste superfinaleplads i vores afstemning.

Set i forhold til bookmakernes dom er det ikke en overraskelse, at SABA tager sejren, mens det er overraskende for Aura Dione, at hun ikke kvalificerer sig til superfinalen. Sangstjernen ligger til en stensikker andenplads hos bookmakerne, og har samtidig den mest afspillede af årets sange på Spotify, men må altså nøjes med beskedne 6,45% af stemmerne i vores exit poll.

Resultatet af publikumsundersøgelsen

ArtistSangAntal stemmerStemmer, %
1SABASand16139,95%
2BasimJohnny10024,81%
3Janus WibergI Need Your Love5714,14%
4Aura DioneMirrorball of Hope266,45%
5Chu ChuThe Chase (Zoom Zoom)184,47%
6RoseeLuReal Love174,22%
7UBLUPlanetary Hearts143,47%
8StellaSign Here102,48%
Total403100%

Usikkerheder

403 personer er et relativt lille antal at bygge en undersøgelse op omkring. Antallet udgør dog ca. 80% af publikum ved generalprøven.

Det kan desuden være en usikkerhed, at de 3 artister som i generalprøven “gik videre til superfinalen”, har fremført deres bidrag 1 gang mere end resten af de 5 artister.

Alderssammensætningen blandt publikum kan desuden udgøre en usikkerhed, da vi ikke kan være sikre på, at den afspejler alderssammensætning i seer-afstemningen i aften.

Endelig indgår en juryafstemning i det samlede resultat, og vi kan derfor ikke gå 100% ud fra publikums dom.

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Ny biografi: Me & My – Musik, Magt og Misbrug

Me & My, som i år har 30-års jubilæum,...

Airplay-succes for Dansk Melodi Grand Prix 2025 – se hvilke sange, der hitter i radioen

Lørdag den 1. marts 2025 fandt Danmark sin Eurovision...
00:08:51

Sissal får helt nyt sceneshow i Basel: “Vi er startet fuldstændig forfra”

Når Sissal repræsenterer Danmark ved Eurovision i maj, bliver...

Melodi Grand Prix 2025 – de sad i den danske og internationale jury

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025 blev afgjort...

Eurovision 2025: Startrækkefølgen for semifinalerne i Basel

For kort tid siden blev den officielle startrækkefølge for...

Eurovision-feltet er komplet! Louane fra Frankrig har præsenteret sit bidrag

Den franske sangerinde Louane har her til aften præsenteret...

Georgien: Mariam Shengelia til Eurovision 2025 med “Freedom”

Den georgiske tv-station GPB har annonceret, at Mariam...

Se alle stemmetal fra Melodifestivalen 2025 – KAJ slår rekord!

Seernes engagement i Melodifestivalen fortsætter med at stige. For...

Cypern: Theo Evans offentliggør sit bidrag til Basel

Han var den første kunstner til at blive annonceret...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »