“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.
Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.
“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.
Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>
Afstemning
Reviews
Årets nummer fra Aserbajdsjan er på samme måde som årets nummer fra Armenien, det klassiske hverken/eller nummer. Jeg kan såmænd ganske godt lide det, det generer ikke nogen, men det får heller ikke folk til at vende hoveder.
Clara
Azarbajdsjan udviser lidt mere mod i år og går ikke den ellers klassiske vej: “Lad os få en svensk popsnedker til at skrive et mainstream popnummer, som ingen slår sig på og nogle smukke unge mennesker til at synge det”. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde genren bag dette nummer, men jeg synes det dejligt eksotisk og svinger. Jeg elsker de inciterende sambarytmer og at der også synges på origanalsprog undervej. Baku skal dog ikke gøre klar til internationalt ryk ind til næste år.
Mette S
Det er virkelig nogle smukke stemmer vi bliver præsenteret for fra Azerbaijan – i hvert fald hvis de live lever op til det vi ser i videoen. Det er også dejligt med nogle dramatiske violiner. Det ændrer dog ikke på, at sangen bare er virkelig kedelig, og ikke rigtig har nogen udvikling. Jeg mangler, at der sker et skift, noget der overrasker, noget der rykker ved mig. Det kommer bare ikke.
Mikal
Azerbaijan leverer i år noget af det, jeg elsker højest ved Eurovision. En sang med et etnisk særpræg, og som man kan mærke. Özünlə Apar skilleR sig bl.a. ud på sit mellemøstlige beat, fløjteN, violinen og den smukke mugham -vokalstil.
Mette C
Topkarakteren udebliver imidlertid fra min side på grund af, at det hele ender med at være lidt for fladt og forglemmeligt.
etniske ballader har det ikke altid nemt i Eurovision og nok især TV-seerne kunne godt overse denne perle, hvorfor jeg frygter for Azerbaijans overlevelse i semifinalen.
Videopanelet bedømmer
Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.
I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes