Finland: Bookmaker- og fanfavoritten “Monsters” vandt UMK18

Foto: Riikka Jääska / good-evening-europe.dk

Efter et flot UMK 2018 og 3 optrædener med masser af show, så er det nu officielt: Saara Aalto repræsenterer Finland i Lissabon med ‘Monsters’.

Det er 6. gang, at Saara Aalto er med i UMK*. Hun har tidligere deltaget 2 gange som solist (2011, 2016), 1 gang som del af en gruppe (2004) og 2 gange som backingsinger (2008, 2009). Dertil kommer 2010, hvor Saara ikke kvalificerede sig fra online afstemningen med sangen ‘Meant to be’.

Advertisement

Hidtil er det kun blevet til to 2. pladser som bedste resultater, ligesom Saara også sluttede på 2. pladsen i X Factor UK i 2016. I år var 1. pladsen imidlertid sikret på forhånd.

På grund af Saara’s store internationale og nationale succes, anså YLE hende som den perfekte artist til at repræsentere Finland i Eurovision 2018 og offentliggjorde hende således tilbage i november som Finlands internt valgte artist. Det er første gang i historien, at Finland vælger sin artist internt.

En kombination af jury- og seerafstemning valgte ‘Monsters’  foran de 2 øvrige bud ‘Domino’ og ‘Queens’. Se resultatet nederst i artiklen.

‘Monsters’ has everything people have come to expect from a Eurovision song. It is easy to dance to, it has beautiful vocals and it has a good twist, sagde Saara Alto.

‘Monsters’ er resultatet af et internationalt samarbejde, hvor Saara har arbejdet sammen med Joy and Linnea Deb fra den svenske sangskrivergruppe The Family og med den engelske producer og sangskriver Ki Fitzgerald.

*den finske udvælgelse kom først til at hedde UMK i 2012
Foto: Screenshot (Wiwibloggs)

Den internationale jury

Estland — Leena Kuurma (Sanger, en del af Vanilla Ninja i ESC 2005)
Frankrig — Edoardo Grassi (HoD)
Island — Hera Björk (Sanger, ESC 2010)
Italien — Kabir Naidoo (pressechef)
Norge — Stig Karlsen (HoD)
Portugal — Suzy (Sanger, ESC 2014)
Schweiz — Reto Peritz (HoD)
UK — William Lee Adams (grundlægger og journalist på wiwibloggs)

Live videoer fra generalprøve og presseconference