Selvom SVT stadig kun har bekræftet ét navn til Melodifestivalen 2014, nemlig gruppen EKO, som vandt “Svensktoppen nästa”, ja så er adskillige navne ifølge Aftonbladet allerede lækket. Som vi har kunnet afsløre de sidste par dage, ja så skulle bl.a. Dr. Alban, Linda Bengtzing, Martin Stenmarck og Sanna Nielsen blandt artister, der kæmper om retten til at forsvare de blå-gule farver i København til foråret.
Blandt de mere kendte navne må i særdeleshed siges at være den syngende svenske tandlæge Dr. Alban, som havde flere internationale hits i 90’erne. Han får følgeskab af en anden 90’er stjerne, nemlig Jessica Folker. Endvidere skal nævnes sanger og sangskriver CajsaStina Åkerström, tidligere Eurovision-deltager Martin Stenmarck samt Melodifestival-veteran Sanne Nielsen.
Senere er også Eurovision-vinderen fra 2005 – den græsk/svenske Helena Paparizou tilføjet de navne, som figurerer på Aftonbladets liste. Hun skal ifølge avisen synge en sang skrevet af bl.a. veteranen Bobby Ljunggren.
Derudover skulle legenderne Thomas G:son, Peter Boström og Fredrik Kempe igen være at finde blandt sangskriverne.
Læs også: Sanna Nielsen og Martin Stenmarck er klar til Melodifestivalen 2014
Læs også: Dr. Alban deltager i Melodifestivalen 2014
Nedenstående artister er ifølge Nöjesbladet klar til Melodifestivalenn 2014:
- Oscar Zia
- sang af Fredrik Kempe
- Panetoz
- J.E.M (sang af Thomas G:son, Peter Boström)
- Outtrigger (sang skrevet med Linnea og Joy Debb og Anton Malmberg Hård af Segerstad)
- Judit & Judit (Carina Perenkranz og Pernilla Parszyk)
- Eko (vinder af “Svensktoppen nästa”)
- CajsaStina Åkerström
- Josef Johansson
- Dr Alban featuring Jessica Folcker
- Linda Bengtzing
- Martin Stenmarck (sang af Peter Boström)
- Sanna Nielsen (sang af Fredrik Kempe)
- Yohio (sang af Andreas Johnson og Peter Kvint)
- Elisa Lindström
- Elena Paparizou (sang af Bobby Ljunggren, Henrik Wikström og Sharon Vaughn)
- Alvaro Estrella
- Sang af Jörgen Elofsson
- Sang af Vincent Pontare
SVT afslører hele feltet på 32 artister i slutningen af november.