Imorgen kl. 12.oo går den første artist på scenen i Wiener Stadthalle til den aller første prøve forud for Eurovision Song Contest 2015.
Derfor laver vi her en status på, hvordan stillingen ser ud lige pt. hos bookmakerne, inden presse og fans for første gang får mulighed for at vurdere de 40 artisters live performances, hvilket ofte vender op og ned på odds og til tider favoritstatus.
I skrivende stund ser det ud som om, at vinderen skal findes mellem de 2 lande, som også årets fanklubber har stemt til tops i den netop overståede OGAE International Poll 2015, nemlig Sverige og Italien. Dog er Australien godt på vej til at true de 2 forhåndfavoritter med odds omkring 4-5.
Det ser også godt ud for Estland, som hænger på i toppen med odds mellem 6,5 og 10.
Odds fra d. 10. maj 2015