Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision bidrag og den artist, som skal repræsentere Danmark på den store scene i Basel. Vi varmer op med en grundig introduktion til deltagerne og video interview.
Interview med Maria Mathea
Et nordisk samarbejde bringer Maria Mathea på scenen
Den svenske sanger og sangskriver Maria Mathea står klar til at indtage scenen i Dansk Melodi Grand Prix 2025 den med den følelsesladede ballade ‘Air’. Sangen er resultatet af et nordisk samarbejde, hvor hun sammen med de erfarne danske sangskrivere Emil Lei og Julie Aagaard har skabt et nummer, der rummer både dybde og en stærk melodi.
Selvom Maria Mathea er ny på scenen som artist, er hun langt fra ukendt i Eurovision-verdenen. Hun har tidligere haft sange med i nationale udtagelser i bl.a. Moldova, Polen og Danmark, og hun var med til at skrive Blankas Eurovision-hit ‘Solo’, der repræsenterede Polen i Eurovision Song Contest 2023.
En drøm der går i opfyldelse
Maria Mathea har altid haft en passion for musik, og hendes vej til Grand Prix-scenen har været fyldt med spændende erfaringer. Hun har arbejdet som A&R, backingvokalist og professionel sangskriver siden 2016 og har studeret musik i både Sverige og London. Hendes samarbejde med store internationale navne som Hardwell, Lost Kings, Ummet Ozcan og Hooverphonic har givet hende en solid platform i musikbranchen. Med over 240 millioner streams på sin musik er hun en erfaren hitmager – men at stille sig i rampelyset som artist er en drøm, der nu går i opfyldelse.
“Jeg elsker at skrive musik til andre, men da vi skrev denne sang, vidste jeg, at jeg selv måtte synge den. Det er en drøm, der går i opfyldelse,” fortæller Maria Mathea.
‘Air’ – en følelsesladet fortælling om kærlighedens mørke sider
‘Air’ er en kraftfuld ballade, der handler om at være fanget i en destruktiv kærlighedsaffære. Den beskriver to mennesker, der elsker hinanden, men samtidig trækker hinanden ned. Selvom de ved, at de burde give slip, bliver de alligevel. Sangen skildrer kampen for at holde sig oppe, mens man synker dybere.
“Jeg tror, mange kan relatere til følelsen af at være i en situation, hvor man kæmper for at holde hovedet over vande. Det er en sang, der virkelig betyder meget for os, og jeg håber, publikum kan mærke den følelse,” siger Maria Mathea.
Inspirationen bag ‘Air’
Sangen blev til under en songwriting camp i et samarbejde mellem svenske og danske sangskrivere. Maria Mathea fortæller, at hun, Julie og Emil følte en særlig energi, da de skrev den:
“Det var dag fire af campen, og vi var trætte, men vi vidste, at vi ville skrive noget ægte og dybt. Første linje i sangen, ‘Do you wanna sit while I tell you a story’, satte tonen, og resten flød helt naturligt. Det var som om, sangen skrev sig selv.”
Hvad kan vi forvente i Herning?
Maria Mathea afslører, at showet vil blive en visuel oplevelse, og at elementer af vand spiller en vigtig rolle – trods sangens titel ‘Air’. Hun holder dog kortene tæt til kroppen, når det kommer til sceneshowets præcise detaljer.
“I må vente og se!” siger hun hemmelighedsfuldt.
En ægte Eurovision-fan
Maria Mathea er ikke bare sanger og sangskriver – hun er også stor Eurovision-fan og følger mange nationale finaler. Når hun bliver spurgt om sin favorit-Eurovision-sang gennem tiderne, nævner hun to ikoniske vindere:
“Jeg har altid elsket ‘Only Teardrops’ af Emmelie de Forest. Den var magisk. Og så selvfølgelig ‘Euphoria’ – den får mig stadig ud på dansegulvet hver gang!”
Hvad bringer fremtiden?
For Maria Mathea handler 2025 om at udleve drømmen som artist. Hun håber på at kunne tage ‘Air’ med rundt i Danmark, hvor hun i forvejen arbejder meget sammen med danske musikere. Men lige nu er fokus på Dansk Melodi Grand Prix og at give publikum en oplevelse, de sent vil glemme:
“Denne sang betyder så meget for os. Nu håber vi, at den også vil røre publikum lige så meget, som den rørte os, da vi skrev den.”
Hvem er din favorit til Dansk Melodi Grand Prix 2025? Del din mening på vores Facebook.
Følg med for flere nyheder om Melodi Grand Prix 2025 frem mod showet den 1. marts.
Om Maria Mathea
Maria Mathea, også kendt som Maria Broberg, er en svensk sangerinde og sangskriver fra Uppsala. Allerede fra en ung alder vidste hun, at musik var hendes kald, og hun har deltaget i musikskoler for at forfine sit talent. Hendes musikalske rejse har bragt hende til samarbejder med musikere fra hele verden, hvilket har givet hende en bred erfaring og et internationalt netværk.
Maria har opnået betydelig succes på sociale medier med mere end 13 millioner visninger på YouTube samt flere hits på Spotify. Hendes musikalske alsidighed har ført hende ind i både j-pop og k-pop-genrerne, hvor hun har arbejdet med flere anerkendte kunstnere.
Maria er CEO og partner i eventvirksomhederne Batveckan og Strandgruppen Event samt A&R hos DWB Music, hvor hun arbejder med talentudvikling og musikproduktion.
Deltagelse i Idol 2014
I 2014 deltog Maria i den svenske udgave af talentprogrammet Idol, hvor hun imponerede dommerne med sin fremførelse af sangen “Nobody’s Perfect” under sin audition.
Eurovision-relaterede projekter
Maria har været involveret i flere Eurovision-relaterede projekter, herunder undervisning i, hvordan man skaber den perfekte Eurovision-sang i Ungarn.
Blandt et stort antal bidrag til Eurovision og nationale finaler, kan følgende fremhæves:
Maria var medforfatter til sangen “Solo”, fremført af den polske sangerinde Blanka ved Eurovision Song Contest 2022.
I 2023 skrev Maria sammen med Rasmus Olsen og Thomas Buttenschøn “I was gonna marry him”, som blev fremført af duoen Eyjaa i Danmarks Melodi Grand Prix.
Maria var i 2019 medforfatter til sangen “Sweet Lies” sammen med Lise Cabble og Esben Svane. Sangen blev fremført af både Anisa og Kerrie-Anne i Storbritanniens nationale udvælgelse, Eurovision: You Decide 2019.
Maria var desuden medforfatter til Moldovas Eurovision-bidrag i 2019, fremført af Anna Odobescu. Sangen blev skrevet i samarbejde med Georgios Kalpakidis, Jeppe Reil og Thomas Reil.
Maria har skrevet en lang række sange, der kan høres på Spotify-playlisten her: Sange skrevet af Maria Broberg.
Lyrics: Maria Mathea – Air
You wanna sit while I tell you a story
This one’s about lovers fallen from glory
He was jealous she was playing games
Two lost souls just circling the drain
Feeding on each other’s pain
Silently they’re falling apart as they pull on each other
Love disappears like a scream under water
Ah ah ah
Never coming up for air
Lost out at sea out off course with no anchor
Two broken hearts getting trapped in the amber
Storm is coming here we go again
Two lost souls and no one takes the blame
So addicted to the pain
Silently they’re falling apart as they pull on each other
Love disappears like a scream under water
Ah ah ah
Never coming up for air
Deeper and darker oh wouldn’t you wonder
Still on the ship as it slowly goes under
Ah ah ah
Never coming up for air
Apologies are on my tongue
And you are sorry too
But we have water in our lungs
And things we can’t undo
Love disappears as you scream underwater
Ah ah ah
Never coming up for air
Deeper and darker oh wouldn’t you wonder
Still on the ship as it slowly goeѕ under
Ah ah ah
Never coming up for аir
Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025
På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X