Tuesday, May 13, 2025

Fra Guatemala til Bornholm

Sang nr. 9: Should’ve Known Better – Soluna W (Chief 1, Remee og Isam B )

Soluna Samays forældre er fra Schweiz og Tyskland, men Soluna tilbragte sin barndom i Guatemala og sin ungdom på Bornholm. Hun gætter dog på, at hun har levet en tredjedel af sit liv på verdens landeveje i familiens husbil.

Hver sommer rejste familien hjemmefra – først fra Guatemala og siden Bornholm – for at spille sig gennem små og store byer over hele verden.

Soluna lærte hurtigt både at spille bas og trommer og hun var ikke mere end fem år, da hun første gang satte sig bag trommerne og spillede Hank Williams’ “Jambalaya”.

I dag er hun, hvad hun selv kalder en vaskeægte gademusikant. Man kan være heldig at opleve hende ved Amagertorv på Strøget, hvor hun jævnligt spiller.

I 2010 udskiftede 21-årige Soluna dog landevejene med et musikstudie for en stund. Resultatet blev debutalbummet “Sing Out Loud”, som kom på gaden i 2011. Især sangen “Two Seconds Ago” blev spillet flittigt på P4 og gav hende også en plads i P3s Karrierekanonen.

Erfarent sangskriverteam

Sang nummer 8 er blandt DRs specialudvalgte, som har fået tildelt et wildcard. Bag ” Should’ve known better” står 3 meget erfarne herrer fra den danske musikscene, nemlig Remee, Chief 1 og Isam B.

Mikkel Johan Imer Sigvardt, bedre kendt som Remee har skrevet og co-produceret flere end 60 hits på verdensplan og solgt over 25 millioner plader.
Han slog igennem i 1992 som rapper, sangskriver og producer i bandet Sound af Seduction. I 1997 lancerede Remee med stor succes duoen Soap, bestående af Saseline og Heidi, som han både skrev og producerede for Soap. På internationalt plan, har Remee skrevet og produceret for og samarbejdet med kunstnere som Robyn, Blue, Private og mange flere. Desuden kender de fleste Remee fra X-Factor, hvor han fungerede som sommer i tre sæsoner fra 2008-2010. I første udgave af tv-showet førte han den dengang kun 15-årige Martin til sejren.

Chief 1 er først og fremmest kendt fra Danmarks første rapgruppe Rockers by Choice. Som producer og sangskriver har han derudover solgt over 1 million albums i Danmark og har arbejdet sammen med navne som Kim Larsen, Outlandish, Niklas, Christina Groth og Ace of base.

Det er ikke første gang Chief 1 medvirker i Dansk Melodi Grand Prix. Han har været med to gange før. Første gang med sangen “Stemmen i mit liv” fremført af Kølig Kaj, der vandt i 1997. Han blev dermed konkurrencens første rapper nogensinde både i Danmark og internationalt, hvilket medførte en del hademails fra Grand Prix-fans, der ikke synes om denne forandring.

Isam B er af mange kendt som den ene tredjedel af rap-gruppen Outlandish, som bl.a. har hittet med “Look Into My Eyes”, “I Only Ask of God”, “Aicha” og “Guantanamo”, der alle har fået stor opmærksomhed i Europa. Nogen mener endda, at Outlandish har sat nye standarder for, hvad man kan blande sammen. Deres albums indeholder en skøn forening af hiphop, pop, rap, samples, strygere, skønsang og kor.
.

Fra arkivet

 Soluna Samay – Two seconds ago  Sound of Seduction – Welcome to my world Kølig Kaj – Stemmen i mit liv 

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Optakt: Eurovision Song Contest 2025 – Semifinale 1

I aften går det løs: Her er deltagerne i...

Ny måde at afsløre finalisterne på – Vi forklarer principperne bag

Eurovision-feberen ruller endelig for alvor, når første semifinale i...

ESC semifinale 1 liveblog – Dress Rehearsal 2

Mandag aften blev den anden dress rehearsal for semifinale...

Kan Spotify forudsige resultatet af første semifinale?

Første semifinale i Eurovision løber af stablen tirsdag aften,...

Ny måde at afsløre finalisterne på – Vi forklarer principperne bag

Eurovision-feberen ruller endelig for alvor, når første semifinale i...

ESC semifinale 1 liveblog – Dress Rehearsal 2

Mandag aften blev den anden dress rehearsal for semifinale...

Kan Spotify forudsige resultatet af første semifinale?

Første semifinale i Eurovision løber af stablen tirsdag aften,...

Panelet Forudsiger: Hvem går videre fra semifinale 1?

Snart er det snart. Eurovision 2025 er landet. Tirsdag løber...

Sissal efter den første uge i Basel: “Alt i alt har jeg det godt”

Forberedelserne til Eurovision Song Contest 2025 er i fuld...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »