Home Eurovision Song Contest G.E.E. panelet 2018: Finalen (Big 5 + Portugal)

G.E.E. panelet 2018: Finalen (Big 5 + Portugal)

I år har vi valgt en ny form for optakt til årets Eurovision Song Contest. Vi er stolte over at kunne præsentere ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi i fem artikler vil tælle ned til Lissabon med reviews af alle årets 43 sange. Vi er nu parat med 5. og sidste del.

Om under en måned indtager de første artister scenen i Altice Arena i Lissabon til prøverne forud for Eurovision Song Contest 2018. 43 stærke bidrag er klar til konkurrencen, men hvilke sange er panelets favoritter? Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr? Hvilke lande er sikre på en finaleplads og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly?

Good Evening Europe-panelet består af 7 personer med forskellig baggrund og tilknytning til konkurrencen.

Vi har lyttet alle 43 sange igennem, rangeret dem og vurderet hver sang ifølge Eurovision-skalaen fra 1-12 point. Vurderingerne er udelukkende baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud på vores Facebook-side. Du kan også selv deltage i vores juryafstemning, som du finder her.

Good Evening Europe-panelet 2018

Jury 1

Clara Amalie S. Christiansen

Deltager ved Dansk Melodi Grand Prix 2016 sammen med Sophia Nohr (Blue Horizon), kandidat i musikvidenskab på KU med speciale i Eurovision og har deltaget som Eurovision ekspert for TV2 News.

Jury 2

Graham Soult

Engelsk Eurovision-ekspert og én af pionéerne indenfor Eurovision fanblogs. Graham introducerede i starten af 2000 sin meget populære side – og én af GEE’s store inspirationskilder – soult.com/eurovision.

Jury 3

Mette H. Christensen

Grundlægger af Good Evening Europe i 2006. Oprindeligt økonomiuddannet, men arbejder pt. med marketing. Musikelsker, tidligere radiovært og Grand Prix- og Eurovisionfan siden slut 80’erne.

Jury 4

Michael Thygesen

Fotograf, softwareudvikler og lejlighedsvis reporter på GEE. Uddannet programmør. Eurovision-fan siden 2008, hvor han mødte Mette. Hvis noget brænder eller der er stavefejl, er det hans skyld.

Jury 5

Riikka Jääskä 

Vores finske reporter samt UMK- og ABBA-ekspert. Arbejder som IT-specialist i Helsinki. Har skrevet for GEE siden ESC 2016 i Stockholm og rapporterer årligt fra bl.a. UMK og Eurovision-cruise.  Eurovision- og Scandipopfan siden 1998.
Jury 6

Mads Mortensen

Good Evening Europe’s svenskofile Melfest-ekspert. Uddannet serviceøkonom. Mads har skrevet for GEE siden 2017. Schlagerfan siden 1988 og Eurovision-fan siden 1999.

Jury 7

Morten Kaiser

Jurymedlem i Melodi Grand Prix 2017. Uddannet journalist. Dækkede sit første Junior ESC i 2003 som børnejournalist for Albertslund Posten og har skrevet for www.oikotimes.com siden 2005. Var GEE’s live-reporter under Mello-finalen i Stockholm i år.

 

Pointgivning/reviews

Tyskland / Michael Schulte – You Let Me Walk Alone

Jury 1 Jury 2 Jury 3 Jury 4 Jury 5 Jury 6 Jury 7 Samlet
 7  10  10  12  3  8  7  57

CLARA: “Det tyske finalenummer i år er blandt de bedre numre Tyskland har sendt af sted de sidste år. Med en velfungerende solist og et melankolsk familietema er jeg sikker på at nummeret vil ramme en stor del af seerne. Om dette er nok til en topplacering tror jeg dog ikke. Det er dog også interessant at lægge mærke til, at Tyskland er det eneste af årets finalister der ikke optræder på sit eget sprog.”

MADS: “Nummeret er skrevet af Thomas Stengaard som også var manden bag vores sidste vinder ”Only Teardrops” og han kan godt være stolt af det nummer. Tyskland stiller med det bedste nummer i mange år, og nej Ed Sheeran har ikke været forgæves hverken med udsende, eller sangstil, men det er en dejlig sang som jeg også håber bliver belønnet godt”

GRAHAM: “Not my personal favourite, but this is my tip to win the whole thing!”

Frankrig / Madame Monsiour: Merci

Jury 1 Jury 2 Jury 3 Jury 4 Jury 5 Jury 6 Jury 7 Samlet
 12  5  10  10  8  12  8  65

CLARA: “Et af de meget stærke numre i årets ESC felt. Frankrig har fundet en sound der virkelig virker, som tydeligt ses i årets nummer, men eksempelvis også i sidste års nummer ”Requiem”. Sounden peger i retning af lyden vi kender fra fransksprogede popartister som Stromae, og bliver også taget enormt godt imod af fanklubberne.”

MADS: “Mercy er et nummer som jeg i mange år har drømt om at få med i Eurovision, lækker lyd, lækkert arrangement, Madame har en skøn stemme, og det hele flasker sig bare i 3 minutter. Håber de bliver belønnet for det.”

Italien /  Ermal Meta e Fabrizio Moro: Non Mi Avete Fatto Niente

Jury 1 Jury 2 Jury 3 Jury 4 Jury 5 Jury 6 Jury 7 Samlet
 6  7  5  6  8  4  5  41

CLARA: “Italien har de sidste år gjort sig mere bemærket, og det med at synge på italiensk er noget der virker for dem. I de officielle odds ligger Italien pt. til en 12.plads samlet, hvilket jeg ikke tror, er urealistisk med det rigtige sceneshow. En af solisterne har en meget anstrengt lyd, som jeg ikke håber, kommer til at tage for meget fokus til selve showet. Til trods for at det ikke lige er min personlige smag for nummer, er jeg sikker på at det nok skal klare sig rigtig fint i finalen.”

MADS: “Sidste år var Italien favoritter med en glad sang og en gorilla. i år handler deres sang om krig og ødelæggelse, det gør mig en smule trist når jeg hører den, så jeg hurtigt drejer videre”

Portugal / Cláudia pascoal: O jardim

Jury 1 Jury 2 Jury 3 Jury 4 Jury 5 Jury 6 Jury 7 Samlet
 1  3  6  7  5  5  5  32

CLARA: “For første gang nogensinde lykkedes det Portugal i 2017 at finde den opskrift der lige ramte plet. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Portugal i år forsøger at genskabe stemningen med en originaltsproget ballade med en sårbar solist. Desværre formår nummeret overhovedet ikke at ramme samme stemning som Salvador Sobral i 2017, og Claudia Pascoal og hendes korsanger har problemer med både intonation og performance, som for mig fremstår både halvfalsk og ligegyldig..”

MADS: “Portugal stiller med et bidrag der godt kan minde om deres vindersang sidste år, en sød lille sang der ikke gør nogle fortræd. Synes bare det blver halv kedeligt til sidst.”

Spanien / Amaia y alfred: Tu cancion

Jury 1 Jury 2 Jury 3 Jury 4 Jury 5 Jury 6 Jury 7 Samlet
 8  12  8  6  3  2  5  44

CLARA: “Spanien sender i år en super velfungerende ballade, og duetformatet klæder nummeret rigtig godt. Nummeret har en dejlig genkendelig melodi og de to sangere synger godt sammen. Den eneste komplikation er måske, at mange i publikum kun får lov til at opleve nummeret en gang i finalen, og ikke to gange som de numre der først skal i semifinalen. Jeg kunne dog godt forestille mig, at Spanien får en rigtig fin placering i år”

MADS: “Jeg keder mig fra start til slut, men de er søde sammen og har en god kemi, så de fortjner et par point, sangen gør ikke”

UK / SuRie: Storm

Jury 1 Jury 2 Jury 3 Jury 4 Jury 5 Jury 6 Jury 7 Samlet
 4  7  6  4  5  7  6  39

CLARA: “Årets britiske bidrag er, som så mange gange tidligere, ikke i med i opløbet om at få en god placering i finalen. Storbritannien har, for mig at se, bevæget sig ind i et politisk område, der hvis man ser nærmere på teksten, har referencer til Brexit og UK’s udmelding af EU. Om Europa er med på fællesskabstemaet til trods for den måske lidt tamme musikalske oplevelse må ses i finalen.”

MADS: “Da SuRie vandt i england havde sangskriverne lavet en skøn klaverintro og et skønt arrengement i verset. Det har de desværre fjernet, så for mig er sangen blevet mindre interessant, men er stadigvæk vild med SuRies stemme”

 

 

 

 

 

Translate »
Exit mobile version