Saturday, April 19, 2025

G.E.E. Reviews 2012: Rumænien

Rumænien

Rumænien er 1 af blot 5 lande, som stadig har en 100 % kvalifikationsrekord til finalen efter semifinalernes indførelse i 2004. Det er endnu ikke blevet til sejr, men rigtig pæne placeringer bl.a. en semifinalesejr til Luminita Anghel & Sistem i 2004. I år skal musikkollektivet Mandinga forsvare de rumænske farver.


Om årets repræsentant

Mandinga er et unikt band i Rumænien med en kulturel mangfoldighed, som et resultat af en blanding af rumænske og cubanske musikere.
Mandinga består af 7 medlemmer: Elena (vokal), Alex (trompet), Chupi (trommer), El Niño (congas), Omar (klaver), Zach (saxofon) og Tony (trombone). I Baku vil Tony være deres Green Room supporter på grund af reglen om max. 6 personer på scenen.

Bandet startede for 10 år siden. Siden da er de blevet kendt som landets bedste Latinoband. De har udgivet fire albums indtil videre, og i øjeblikket arbejder de på et nyt album, som snart kommer på gaden.

Mandinga har ikke kun succes i Rumænien, men også i udlandet. Man kan høre Mandingas musik i deres Club de mandinga shows, som tilbyder latinamerikansk musik, latin jazz, balkan salsa og endda club-musik. Mandinga lægger i deres performances meget vægt på at levere et spektakulært show med blanding af lyde, virtuositet og et flot visuelt show.

Jeres dom

"Zaleilah" har fået en pæn modtagelse hos fansene. Mange har den blandt favoritterne, mens andre giver den karakterer nær bunden og bl.a. kritiserer sprogvalget (spansk).

På Good Evening Europes Facebook-side, gav I bidraget et gennemsnit på 7,01 ud af 10 mulige.

Good Evening Europe’s anmeldelse

"Zaleilah" er blandt de absolut, om ikke det mest iørefaldende bidrag i 2012. Fra jeg hørte sangen i den rumænske finale, har jeg i efterhånden månedsvis sunget med på "Zaleilah". Bidraget fanger mig helt fra de første toner og jeg er vild med den etniske lyd kombineret med et uptempo sommerhit. Sangen fremstår meget moderne, selvom der anvendes mange traditionelle instrumenterlidt – i stil med Edward Mayas "Stereo love" og "Desert rain" . Masser af energi, fest og farver og så er det i alt fald for mig, fysisk umuligt, at holde fødderne i ro, mens jeg lytter til "Zaleilah".

Mandingas energiske performance løfter bidraget yderligere. Trommer, harmonika og sækkepibe på scenen og masser af hoppen og dansen gør "Zaleilah" til et bidrag, som også skiller sig ud rent visuelt. Hvis forsangerinden giver en overbevisende performance, så er Rumænien godt på vej mod toppen i Baku.

Jeg tror på endnu en flot placering til Rumænien, og giver Mandingas energiske latino-bidrag et 9-tal.

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Panelet bedømmer Parg – “Survivor” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Eurovision 2025 i Basel: Sløret løftes for byens festprogram

Basel åbner byens gader, haller og pladser for en...

Nedtællingen til Eurovision 2025 i Basel er i gang

Den sidste store pressebegivenhed inden Eurovision Song Contest 2025...

Panelet bedømmer Tautumeitas – “Bur man laimi” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer Emmy – “Laika Party” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »