Gæsteinterview: Marcel Gbekle: “Når jeg først er gået ind til noget, så giver jeg mig 100 %”

 

Interviewer: Marcel, du gik til audition på X-factor i 2009 som solist

Marcel: Ja det gjorde jeg efter mange overvejelser. Jeg havde talt lidt med mine forældre, om X-factor var en mulighed, for jeg gik dernede i Stenlille, hvor jeg oprindelig kommer fra, og skrålede løs. Der skulle ske noget mere. Min far og jeg kiggede så lidt på hinanden, da opslaget kom om X-factor audition og tænkte, at det kunne da være meget sjovt at prøve.  Han rustede lige lidt fast i mig og sagde, ”Nu tager vi afsted” og  så tog vi ind i DR-byen og stod i kø, ja, jeg tror, at vi stod i kø i 5 timer.

Da vi så kom frem, var man lidt sådan lad og tænkte, gider man det her J Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad jeg gik ind til, da jeg er meget spontan med alt og elsker at prøve nogle nye ting af, og jeg havde egentlig ikke set mig selv i et talentprogram. Men jeg tog afsted og prøvede det og 4 måneder efter stod jeg i finalen, så der må have været en mening med, at det der skulle ske.

 

Interviewer: Du kom jo ikke med som solist men med i en gruppe

Marcel. Ja en del af en gruppe, ja og vi kaldte os Alien Beat Club.

 

Interviewer: Var det fordi Remee så noget helt specielt i dig, eller…

Marcel: Ja det må han jo have gjort, ja, det gjorde han. Han er en meget fantastisk mand og en meget hjertevarm person, som vil alle det bedste. Men jeg vil sige, at det var lidt af en rutchebanetur det X-factor, for jeg gik fra at være med, til ikke at være med, og så var jeg med, og alligevel ude på en helt anden boot-camp hos Remee. Her blev jeg prøvet, for det var vigtigt for ham, at jeg var med i en gruppe, så jeg var med i 6 forskellige konstellationer den dag – jeg blev kastet frem og tilbage. Det var noget af en tur.

 

  “Jeg er på ingen måde danser, mine ben er simpelthen så stive, at det halve kunne være nok. Men når jeg først er gået ind til noget, så giver jeg mig 100 %.”

Interviewer: Jeg tænker lidt, at når du jo stillede op som solist, og havde sporet dig lidt ind på, at det var det, som du gerne ville, hvordan gik du så fra det og til at acceptere, at nu var du en del af en gruppe?

Marcel: Igen, så meget handlede det ikke om, at jeg SKULLE være med i X-factor, fordi talentprogrammer har sådan set ikke sagt mig noget før det, og jeg tror, at det igen var det der spontane, at nu prøver jeg det af, og så får vi at se om det er noget for mig eller, om det ikke er noget for mig. Og lige dér levede jeg i nuet og prøvede det af.

Jeg havde fået lov til at snakke med de 3 andre deltagere, før jeg tog beslutningen, for jeg kunne godt have valgt at sige fra, inden at vi kom op og fik beskeden at ”I er med i liveshows”, så det var sådan set en selv, der fik mulighed for at mærke efter, om det var noget eller ikke var noget. Jeg tror faktisk ikke, at der var nogen af os, der vidste om det var noget for os, før vi stod i liveshowes.

 

Interviewer: Det må også være et kæmpe spring at gå fra at være ukendt, og stå at være så meget på,som I var på det tidspunkt.

Marcel: Ja, det er jo det. Man gik fra at være ”ingenting” – jeg var mig selv nede i Stenlille, hvor jeg cyklede op ad markvejen og hyggede mig der, havde en fest med mine kammerater, og gik på Stenlille Skole til at gå rundt her i København og alle ved, hvem man er.

 

Interviewer: Stod det i kortene, at lille Marcel fra Stenlille en dag skulle står på de store scener og ligefrem ende på en scene til melodi grand prix?

Marcel: Nej. Det startede i vist 4. klasse, hvor jeg begyndte at spille trommer i skolens band, og kom lidt efter lidt til at synge kor. Jo mere jeg sang jo mere blev forsangeren og læreren enige om, at jeg skulle længere frem, så jeg rykkede fra trommerne til perkussions og sang, og da forsangeren så stoppede i bandet, så blev jeg forsanger.

 

Interviewer: Du har jo bevist, at man godt kan nå langt selvom man kommer fra en lille by som Stenlille.

Marcel: Tak, jamen selvfølgelig kan man da det. Hvor man end kommer fra om det er fra Kina, Afrika, et højhus i Købehavn eller fra Stenlille, så kan man godt, hvis man selv vil, og man må give det, som man har og prøve at mærke efter. Jeg syne bare, at der er så mange talenter, der går til spilde også ude i lokalområderne, fordi folk tænker ”Derind når jeg aldrig” Jo du gør, hvis du vil, du skal bare kæmpe lidt for det.

 

Interviewer: Var det svært at omstille sig til at være X-factor deltager?

Marcel: Ja jeg synes egentlig, at det var lidt svært, for hvad gør man? Hvad siger man? Og så er der godt, at Remee var der, som er sindssyg god til at sige ”Nu gør I sådan og sådan” – og hvis der er noget, så spørg folk og vær ydmyg omkring de opgaver I får, så kan man ikke rigtig gøre så meget mere.

 

Interviewer: I kom jo langt i X-factor, I kom jo rigtigt langt.

Marcel: Ja, det gjorde vi, vi jo nærmest strøg igennem, det var der ingen, der lige havde set.

 

Interviewer: Var I lidt skuffet over ikke at vinde?

Marcel: Nej, det var vi ikke, vi blev nr. 2, og vi var blevet mere og mere en gruppe, en enhed i de mange uger, vi brugte på det, og vi havde jo levet stort set sammen i 6 måneder, så det havde været en mega lang proces. Men nej, vi var meget glade for vores 2. plads.

 

Interviewer: Fungerer I stadig som gruppe i dag?

Marcel: Nej vi er ikke en gruppe i dag, men vi snakker stadig sammen, det er jo den balancegang. Hvad bliver der af grupperne? Vi blev sat sammen, vi var unge alle sammen. Jeg synes stadig, at det er nogle fantastiske mennesker, og jeg holder rigtigt meget af dem.

 

Interviewer: Du var jo så kor for Basim sidste år, men du var også med som kor på andre sange fra DMGP 2014.

Marcel: Jeg var meget heldig, at få lov til at være med.

 

Interviewer: Det må have været svært for dig at øve sammen med flere forskellige kunstnere og med forskellige koreografer.

Marcel: Og det var det også, men igen, jeg er åben for alle muligheder, og jeg hjælper alle, der er åben for min hjælp. Det var lidt sjovt, for jeg kendte faktisk mange af dem, der var med i DMGP 2014, for jeg har mødt dem rundt om i Danmark på forskellige scener.

Det var egentlig Glamboy P, der i starten ville have mig med, og så tænkte jeg ”Grand prix” er det noget for mig? Jamen, jeg har ikke set meget grand prix, og så måtte jeg tage op til overvejelse lige en ekstra gang, om det var noget, jeg kunne stå indenfor, og vælger man at sige ja, så er der sikkert også andre der spørger og det var der.

 

Interviewer: Må jeg lige spørge, hvor mange sange fra DMGP, du egentlig var kor på?

Marcel: Jeg var med på Sonnys sang, på Basims sang og på Glamboys sang, og jeg var med på Emmelies sang, så jeg var på 4 meget forskellige sange.

 

Interviewer: Ja 4 meget forskellige sange og 4 meget forskellige scene optrædener

Marcel: Ja, men jeg elsker at være på, så det var 4 rutchebaneture, fordi det at komme rundt i de forskellige genrer og føle at kunstnerne bare giver sig 100%, det er altså noget, som virkelig betyder noget for dem, det var en fornøjelse egentlig.

 

Interviewer: Var det så den rigtige sang, der vandt i 2014, når nu du havde så mange indfaldsvinkler til sangene.

Marcel: Ja det synes jeg, selvom det er svært at svare på, når jeg var en del af flere sange, men for mig helt oprigtigt, så var det den rigtige sang, der vandt. Vi har virkelig hygget os med at lave det nummer, sådet var fantastisk, at få lov til at være en del af, synes jeg

 

Interviewer. Er du også danser? Vi har jo set nogle ret seje moves fra dig. Er du klassisk trænet?

Marcel: Griner. Jeg er på ingen måde danser, mine ben er simpelthen så stive, at det halve kunne være nok, men jeg er også sådan en, at når jeg først er gået ind til noget, så giver jeg mig 100 %, om jeg så skal være vågen hele natten for at øve mig, så gør jeg det. Ej så dårlig er jeg heller ikke, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle danse, men jeg havde jo sagt JA sidste år, og så måtte jeg gi’ det som skulle til for at det så godt ud på scenen, og samtidig danner en helhed.

 

Interviewer: Var du lidt ked af at være i baggrunden som kor i DMGP 2014?

Marcel: Nej på ingen måde. Musik giver jeg aldrig slip på, jeg har det sådan, at jeg har ikke behov for at være ”på” hele tiden. Jeg har behov for at lave det, som jeg allerhelst har lyst til, og det er musikken. Og så er jeg ligeglad med, om jeg sidder bag en computer og skriver for andre, eller laver noget for mig selv, som måske ikke bliver det største, men jeg laver det, som jeg har allermest lyst til, og jeg lever af det, og det er et privilegium, og det er det vigtigste for mig.

 

Interview: Hvordan startede Soulman Group?

Marcel: Jeg lavede et interview med en avis i Slagelse, hvor journalisten kendte til en gruppe, der manglede en forsanger. Det var Soulman Group.

Det startede faktisk til Slagelse Festuge 2013, hvor vi optrådte for omkring 7000 mennesker – vi lukkede og slukkede festen, og derfra tog det ene faktisk det andet, og så havde vi i 2013 over 36 jobs, i 2014 over 50 jobs og nu står vi på scenen til DMGP. Jeg nyder det, som jeg laver nu, og så må vi se, hvad der sker videre.

 

Vi vil ønske Marcel og hans Soulman Group al mulig held og lykke til Dansk Melodi Grand Prix lørdag d. 7. februar 2015.

Læs også: Hør årets sange og stem på din favorit