Dette blogindlæg er identisk med anmeldelsen på www.good-evening-europe.com.
På lørdag samles en stor del af Danmark befolkning foran husalteret, når Dansk Melodi Grand Prix 2011 løber af stablen i Ballerup Superarena kl. 20:30 på DR1.
Mandag lækkede DR et 30 sekunders brudstykke fra de 10 bidrag og hver dag i musikprogrammet Madsen på P4, spilles 2 sange i sin fulde længde.
Fredag, dagen før den store aften, udgives årets CD med alle 10 finalister og samme dag vil DR lægge de 10 sange på deres hjemmeside i deres fulde længde.
De fleste fans har en mening om årets sange, og på GEEs Facebookprofil er bidragene blevet hyppigt debatteret. Der er stor forskel på folks mening om de forskellige sange. Fælles for alle, er at vi ser frem til musikbraget i Ballerup Superarena og til at se de 10 kustnere live på scenen. For ét er 30 sekunders klip eller endog en studieversion af sangen, noget helt andet er hvordan sangeren præsterer på selve aftenen. Vil nogle af de yngre sangere, f.eks. 17-årige Anna Noa og Christopher Brandt, blive påvirket af nerver ? Skuffer nogle af favoritterne f.eks. Jenny fra Ace of Base ? Og hvem overrasker med et storslået sceneshow, der løfter en sang, som på forhånd var undertippet ?
Alt dette får vi først svar på lørdag aften, men her og nu kan du læse min vurdering af sangene, som efter alt at dømme, nok heller ikke viser sig at holde stik i år ….:-) Husk på at anmeldelsen er 100% subjektiv og et udtryk for min personlige mening og syn på årets sange.
Årets 10 finalebidrag
1: Anna Noa – Sleepless
Umiddelbart er det ikke John “Satellite” Gordon, som har sat det største fingeraftryk på Sang nr. 1. “Sleepless” har store ligheder med Bryan Rice’s “Breathing” fra 2010, som også er skrevet af Peter Bjørnskov. Når det er sagt, så er Sleepless en moderne, flot og catchy sang, hvis omkvæd egner sig perfekt til en stor arena med klappende publikum. Hvis den kun 17-årige Anna Noa ikke hæmmes af nervøsitet, og giver en overbevisende performance i Ballerup Superarena, så må hun være at regne blandt favoritterne til ikke kun at gå videre, men også til at vinde billetten til Düsseldorf.
Semifinalist
2: Jenny Berggren – Let Your Heart Be Mine
Der har været store forventninger til Jenny fra det millionsælgende 90’er band Ace of Base i samarbejde med hitmagerne Jeppe Federspiel og Thomas G:Son. De er delvis blevet indfriet. “Let your heart be mine” er et catchy og moderne dance-hit, men lyder mest som en blanding af diverse dance- og pophits fra de sidste par år bl.a. fra Jordin Sparks Battlefield. Jeg er lidt i tvivl mht. Jennys fremtoning og glæder mig til at se hende live på scenen. Jenny nærmer sig de 40 og synger en sang, som nok passer bedre til en 20-årig, men har modsat også fordelen af at være et kendt ansigt fra Ace of Base.
Semifinalist
3: Jeffrey – Drømmen
Et af de få dansk-sprogede bidrag i Dansk Melodi Grand Prix 2011 er Jeffrey og den søde R&B-sang “Drømmen”. Jeffrey lyder lidt a la Burhan G og Alex og får med garanti et pænt radiohit med sangen her.
I Grand prix-sammenhæng er den desværre nok for anonym og ikke memorabel nok, taget i betragtning af at hovedparten af serne kun hører den ene gang. Men det er en sang, som virkelig vokser, når man hører den flere gange. På min Top 10 ligger den på en 5-6 plads, og jeg tror desværre ikke det bliver til en semifinaleplads for Jeffrey.
4: Le Freak – 25 Hours a Day
Le Freak giver os klassisk festlig Grand Prix sang, som leder tankerne hen på Abba, vindmaskine og citronmåne. Kritikere vil nok argumentere for at Danmark med “25 hours a day” ikke følger med tiden og igen fravælger det moderne og utraditionelle. Ikke desto mindre var Le Freak min favorit og det eneste omkvæd jeg kunne huske efter første gennemlytning af DRs lydklip. Det her er Alphabeat tilsat Abba og et rigtig godt bud på endnu en topplacering i Eurovision Song Contest. Hvis Le Freaks performance er i top, så er sang nummer 4 med stor sandsynlighed at finde i finalen. SF/Vinder ifølge GEE.
Semifinalist – GEEs vinder
5: Sine Vig – You’ll Get Me Through
Efter 30 sekunder var jeg meget i tvivl om årets eneste ballade, men efter at have hørt sangen i sin fulde længde, er jeg skuffet. Sines stemme er efter min mening ikke stærk nok til en ballade som “You’ll get me through”, den er for tynd, mangler power og fremkalder ikke nogen følelser hos mig, som f.eks. Simone gjorde sidste år, da hun sang How will i know.
Jeg tror desværre det bliver farvel til Sine Vig inden semifinalen og dermed også til feltets eneste ballade.
6: Stine Kinck – Hvad hjertet lever af
Sang nummer 6 lever desværre heller ikke op til mine forventninger, som ellers var høje, idet Bikstok Røgsystems Pharfar var involveret. Stine Kinck ligner en stjerne, men sangen er efter min mening den svageste blandt aftenens 10 bud på en kommende Eurovision-vinder.
“Hvad hjertet lever af” er simpelthen for intetsigende og efterlader allerhøjst en irritation over det hyppigt gentagne omkvæd. Det er en af de slags sange, som spilles i radioen, men som man aldrig kunne finde på at have i sin playliste.
7: Lee Hutton – Hollywood Girl
Lee Hutton fra det irske boyband Industry synger aftenens bud på et enmands-boyband hit. Desværre er forsøget ikke specielt vellykket. “Hollywood girl” er efter min mening meget anonymt, uden nogen egentlig appel og omkvædet grænser nærmest til det irriterende.
Sammen med Stine Kinck og evt. Christopher Brandt, tror jeg Lee vil komme til at ende i Top 3 fra bunden uden nogen reel chance for en semifinaleplads.
8: Christopher Brandt – Emma
Christopher Brandt giver os en ægte Rasmus Seebach popsang, hvor hjerte rimer på smerte… Eller i det her tilfælde Emma på Dilemma. Ved første gennemlytning gjorde den ikke noget specielt indtryk på mig, men omvendt kan live-performance ændre rigtig meget, og Christopher virker som en charmerende og talentfuld ung sanger.
Både Christophers stemme og sangen har meget store ligheder med førnævnte Seebach – en herre, som har rigtig mange fans rundt omkring i det danske – måske kan det høste nogle stemmer til Christopher ?
9: Kat & Justin Hopkins Black and Blue
Den eneste sanger, som også var at finde i sidste års finalefelt er Kat, som i år synger sammen med amerikanske Justin Hopkins. Efter min mening et dejligt break fra de mange lidt uinspirerende popsange i midten af feltet og i øvrigt et spændende, anderledes og catchy rocknummer.
Med en god performance, har Kat bestemt mulighed for at gentage successen fra sidste år og gå videre til semifinalen. En sejr tror jeg imidlertid ikke på. Mulig Semifinalist
10: A Friend in London – New Tomorrow
A Friend in London får lov til at afslutte den indledende runde og det gør de med et catchy og moderne rockhits, som nok skal få publikum op af stolene. Inden jeg hørte sangen, havde jeg måske håbet på en rocksang af den lidt hårdere skuffe, men er bestemt ikke skuffet og efter første gennemlytning var A new tomorrow faktisk den ene af 2 sange, som endte op med topkarakterer. Den anden var Le Freak.
Med en overbevisende performance, tror jeg bestemt på at sang nummer 10 går videre til semifinalen, og hvis Danmark vil have rock, så er sejren ikke udenfor rækkevidde.
Semifinalist