Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.
Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.
Malta
GEE-panelets reviews
Den eneste sang, hvor jeg fik øjeblikkelige vinder-vibes, da jeg første gang satte den på. Destiny leverer endnu engang en fremragende vokalpræstation, og Je Me Casse er langt mere moderne end sidste års All Of My Love. Med et MEGET aktuelt tema kommer Destiny til at presse på helt oppe på de sjoveste pladser.
Daniel
I’m not your toy….. ups baby.
Mette
Det er ingen hemmelighed, at temaet til ‘Je Me Casse’ ligger ret tæt på ‘Toy’ og det virker på mig, som om man er gået bevidst efter et bidrag, der spiller på samme tangenter. I mine øjne mangler det dog de elementer, som gjorde ‘Toy’ unik.
Når det er sagt, så er ‘Je Me casse’ bestemt et interessant bidrag og anvendelsen af swing giver et ekstra pift. Destiny er en fantastisk sangerinde, som ikke blot vinder på sin imponerende stemme, men også en utroligt likeable personlighed. Om det er nok til sejr i et stærkt felt er svært at svare på, inden man har set prøverne.
Maltas bud på et ESC bidrag i år er udmærket, men jeg må være ærlig at sige, at jeg synes Malta har sendt bedre bud i tidens løb. Det som for mig er allermest ærgerligt ved årets maltesiske bidrag er, at der ikke er noget omkvæd. Sounden i nummeret er super lækkert, Destiny synger overlegent og hun har virkelig noget starquality. Men at tage sammen fortælling som Netta havde i “Toy” og så bare lige fjerne det fængende omkvæd som Netta trods alt havde med, er dette ikke en vindende kombi for mig.
Clara
Malta ser ud til at være året bookmaker-favorit, og jeg kan sagtens se hvorfor. “Je Me Casse” blander pop, soul og electro swing på en måde der fungerer rigtig godt, og uden at det bliver rodet. Sangen kan i tema og udtryk minde om Nettas “Toy”, men hvor Nettas lyd var mere nutidig, er Destinys sang et moderne twist på 1920´erne swing lyd, så jeg tror bestemt ikke sammenligningen er noget der kan skade Destinys chancer. Vokalt er hun en af de absolut bedste artister i år, så jeg tror vi igen igen kan regne med rigtig mange jury points til Malta, så er det bare om seerne er lige så begejstrede. Men jeg tror bestemt på en rigtig god placering til Malta.
Mila
Hun er strøget op som bookmakernes favorit, og skulle Destiny vinde bliver hun den første vinder af JESC, der også vinder det “voksne” ESC. Jeg kan godt lide electro-swing blandet sammen med pop og en stor stemme, hvilket Destiny absolut har, og selv om det er lidt rigeligt woman empowerment i “Je Me Casse” som vi så med “Toy” i 2018, så synes jeg egentlig det virker. Det har måske også lånt lidt rigeligt af “We No Speak Americano” med et instrumentalt omkvæd, men det er godt skruet sammen, og kan publikum lide det lige så godt som jeg tror juryerne kan, så er det ikke utænkeligt vi skal en tur til Valletta i 2022.
Simon