Home Eurovision Song Contest GEE-panelet: Jeangu Macrooy – “Birth Of A New Age” (Eurovision 2021)

GEE-panelet: Jeangu Macrooy – “Birth Of A New Age” (Eurovision 2021)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Holland

GEE-panelets reviews

“You don’t like broccoli” (jo, sådan lyder det altså) skråler jeg, mens jeg klapper i hænderne og forestiller mig, at et 100-mand stort gospelkor står og bakker mig op. Nuvel, det her er ikke årets bedste sang. Men den stemning, den køber jeg anytime. Løvernes Konge møder The Mamas i et kæmpe potpourri af godt humør, selvtillid og lækre rytmer – jeg er fan. Ganske vist er det svært at forestille sig, hvordan denne sange skal få ret mange point, da jeg ikke ser den appellere til hverken juryer eller den almindelige tv-seer, men stod det til mig, kom Jeangu i top 10. 

Daniel

Det er absolut positivt, at Jeangu i år rækker ud efter sine rødder og inddrager dem i sit bidrag, ligesom det altid er virkningsfuldt med et stort gospelkor. Vi er hensat til en savanne et sted i Afrika eller en sukkerplantage i Surinam, og det er egentlig fedt nok, men den mangler alligevel noget umf for at fange opmærksomheden helt i et meget stærkt felt i år. Værtslandet har desværre haft en tradition i de senere år for at floppe stort, og det er der nok også en risiko for at nederlænderne gør i år.

Simon

Som Daniel også er inde på, måtte jeg skrive til Simon og spørge: “Synger han ´You know my broccoli´?” hvilket Simon kunne afkræfte. Alligevel tror jeg at Holland i år kommer til at lave en klassisk værtslandsfælde, nemlig at man ikke rigtig behøver at gøre sig umage fordi man er direkte kvalificeret. Synd, men også helt forståeligt.

Clara

Jeg synes Holland har et rigtig sødt og hyggeligt bidrag i år. Jeg kan virkelig godt lide, at Jeangu er vendt tilbage til sine afrikanske rødder, og sangen giver mig totalt Løvernes Konge vibes på den fede måde. Derudover synes jeg også at den tilhørende musikvideo er en af de bedste i år. Jeg håber faktisk at Holland ender med at få en fin placering, da jeg synes det er en dejlig og positiv sang, men jeg har svært ved at se det ske. Jeg værdsætter dog nummeret for hvad det er, og jeg kommer i hvert fald til at hygge mig i de tre minutter Holland er på scenen.

Mila

‘Birth of a new Age’ er betydelig mere catchy og letfordøjelig end den melankolsk ‘Grow’. Med inspiration i Jeangu’s rødder i Surinam synges bl.a. omkvædet (løst oversat til You can’t break me) på Sranan Tongo-sproget, som tales i Surinam. Sammen med Gospelkoret gør det årets hollandske bidrag unikt. Genren er ikke lige min kop te, men jeg tror bidraget vinder meget Når man ser og hører Jeangu live. Musikvideoen er blandt årets bedste og Jeangu er en yderst karismatisk artist. Jeg ser frem til at se det hollandske show og tror juryen kunne give holland et godt skub på vejen.

Mette

Translate »
Exit mobile version