Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.
Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.
Italien
GEE-panelets reviews
Italien er stille og roligt blevet mit absolutte yndlingsland i Eurovision, og det er der da ikke noget som helst, der rokkes ved i år. Når man, som jeg, er stor fan af 00’ernes rockscene, der trak tråde tilbage til 1970’ernes punkmusik, så er et moderne punkband naturligvis lige præcis det krydderi der skulle til for at min bolognese i år blev helt perfekt. Der er elementer af Sex Pistols og Husker Dü, ligesom der er elementer af The Hives og Queens Of The Stone Age, og normalt er det farligt at være så inspireret af en bestemt genre, da man hurtigt kan komme til at lyde outdated, men Måneskin lykkedes fantastisk med at være både moderne og gammeldags samtidig. Samtidig, selvom man kan finde mange inspirationskilder i stilen, så lyder Måneskin først og fremmest som Måneskin, og det er et kunststykke i sig selv at være så inspirerede og så originale på én gang. Det her, det er fuldstændig fantastisk (emoji der dåner af ren begejstring).
Daniel
Jeg har ved tidligere lejligheder påstået, at jeg ikke er meget for rock i ESC. Men det kommer altså lidt an på hvordan det bliver serveret, og Måneskin (skønt navn i øvrigt) har bare en pakke der virkelig kan noget. “Zitti E Buoni” serverer lidt arrighed med et glimt i øjet, en gennemført punket æstetik hentet direkte fra 1982 og et musikalsk udtryk som gør, at man egentlig er ligeglad med om man forstår andet end bandeordet “cazzo”, for man fatter godt hvad de synger om alligevel.
Italien har virkelig været stærke de senere år og var tæt på at vinde i 2019, så jeg vil ikke blive helt overrasket hvis vi skal have en episk italiensk duel i finalen mellem støvlelandet selv og deres lille enklave San Marino om sejren.
Simon
I 2019 var Italien måske årets bedste sang med “Soldi”, men jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg simpelthen overhovedet ikke forstår hvorfor årets italienske bidrag er så hypet. Jeg har virkelig forsøgt at høre det igennem flere gange og virkelig forstå hvad der foregår, men det gør absolut intet for mig, og i min optik kan jeg slet ikke forestille mig at folk kommer til at kunne lide denne sang, som for mig bare er stressende at lytte på.
Clara
Måneskin er ovre i den boldgade af rock som jeg synes er fedt, da punk indflydelsen tydeligt skinner igennem her. “Zitti E Buoni” er både nostalgisk og moderne, og var ikke en sang jeg havde forventet at høre fra Italien i Eurovision, og slet ikke en sang jeg havde set vinde San Remo. Men Italien viser endnu en gang hvorfor de, siden deres tilbagevenden i 2011, har vist sig som en af de helt store spillere i ESC-sammenhæng. De tænker ud af boksen, fornyer sig selv hvert år og samtidig lyder deres sange italienske uanset hvilken genre de kommer med, og for det fortjener de snart en sejr. Jeg tvivler på de når helt op på toppen af skamlen i år, men Måneskin skal nok fortsætte Italiens gode stime.
Mila
Italien skuffer aldrig, når det gælder om at sende stærke og unikke sange til Eurovision. Jeg var umiddelbart ikke helt med på hypen, da jeg så gruppens første optræden i San Remo, men jeg er 100% med på, hvorfor Måneskin er blandt favoritterne til at vinde. Bandmedlemmerne er indbegrebet af cool, har spandevis af karisma og udstråling, og blander med stor succes lyden af fortidens glamrock med en mere moderne stil.
Mette
Rock har dog ikke altid haft det nemt i Eurovision, og så er jeg bare træt af, atg jeg ikke kan synge med om omkvæddet. men med et stærkt show så tror jeg Italien har både seerne og juryen med sig.