Home Eurovision Song Contest GEE-panelets reviews: Island (Eurovision 2020)

GEE-panelets reviews: Island (Eurovision 2020)

Foto: Mummi Lú

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre 🙂

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs også: Præsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Daði og Gagnamagnið – Think about Things

Min personlige vinder for i år. Jeg elsker alt ved denne sang, lige fra 80’er-lyden over de grønne joggingsæt til afsindig corny koreografi, og så er der noget smukt over, at Dadi Freyr har sine to søstre som backingvokalister og sin kone med på keyboard. Jeg tror dette havde været et år for de retro uptempo-sange, og Island havde helt sikkert haft en god mulighed for at vinde sin første Eurovision nogensinde.

Simon

I min optik uden sammenligning årets bedste nummer. Jeg er helt vild med disco-sounden, deres outfits, hvor super stærkt leadsangeren synger sammen med korsangerne, den super fjollede koreografi osv. Alt i alt synes jeg at Island er årets stærkeste land, og det er simpelthen så synd at det skulle være i år at Eurovision skulle aflyses, hvor Island for første gang ville have haft store chancer for, at løbe med Eurovision sejren.

Clara

Her har vi Danmarks 12 point, uden nogen former for tvivl. Fra starten af har jeg været helt hooked på denne sang, og den var helt sikkert også en af vinderkandidaterne. Lyden er super unik, sangen er virkelig, virkelig god og performancen er vellykket og alting sætter sig bare fast. Om Island havde braget igennem i Østeuropa på samme måde, som de ville have gjort i vesten, er jeg usikker på, men en topplacering var helt uundgåelig – virkelig ærgerlig timing for Island.

Daniel

Da Island fandt sin vinder, var jeg helt uforstående overfor hypen 🙂 Jeg havde forelsket mig i Iva’s smukke “Oculis Videre” og var dermed total uimodtagelig overfor andre input. 
Jeg har efterfølgende måttet erkende, at Daði og Gagnamagnið faktisk leverer et bidrag og en samlet pakke i en klasse for sig. Der gik ikke ret lang tid, før sangen – mod min vilje – havde sat sig fast i mit hoved 🙂 
Retro-stilen a la ‘Stranger Things’ sidder lige i øjet og alt fra de grønne joggingsæt, de nostalgifyldte baggrunds-ikoner og den sjove koreografi bygger på en perfekt måde op om årets bedste up-tempo bidrag. 
Daði er en helt eminent entertainer og sanger og alt i alt, så kunne det her nemt have givet Island deres første og meget fortjente sejr i Eurovision. 

Translate »
Exit mobile version