Monday, February 24, 2025

GEE-panelets reviews: Litauen (Eurovision 2020)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre 🙂

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs også: Præsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

The Roop – On Fire

Jeg er nok ikke helt med på hypen omkring Litauen i år, men uanset hvad, så må man give dem, at de for første gang har lykkedes med at skille sig ud på en positiv måde i Eurovision. Jeg tror ikke at man nogensinde tidligere har set Litauen blande sig i toppen når man så på odds, hvilket de helt sikkert ville have gjort i år. Endnu et land, der kommer til at misse deres første rigtig gode placering, på samme måde som det er tilfældet med Bulgarien (og delvist Island). 

Clara

Det er ikke fra Litauen vi forventer de mest spektakulære bidrag, de har faktisk generelt en dårlig track record i Eurovision (når de ikke lige sender Donny Montell). Men den her er helt perfekt, samme lidt ironiske stil som Island og Rusland også kører, og musikvideoen understreger det også. Hvis ikke Island skulle have vundet deres første ESC-sejr i år kunne det meget vel have været Litauens tur.

Simon

On Fire er umiddelbart min favorit af de tre spøjse og catchy favoritter. Den er mere moderne og catchy end både Island og Rusland, og samtidig med at den fuldstændig rammer spot on i tidsånden, så hænger den bare fast fra første sekund og den er leveret til perfektion. Det havde man ikke forventet fra Litauen, men i mine øjne var dette årets bedste bud på en vindersang.

Daniel

Måske årets mest catcy bidrag med et yderst effektivt synth-track, som sætter sig uhjælpeligt fast på hjernen første gang.  
Litauen har hele pakken og både forsangerens karismatiske optræden samt den bizarre, gakkede koreografi med Bilal’s “Roi”-tegn gør ‘On Fire’ til et godt bud på det, der med stor sandsynlighed ville have været en Top 3-placering til Litauen. 
Den ret simple tekst og sangens flirten med “Novelty Acts”-genren kunne måske koste point hos juryen, men jeg tror at Litauen sammen med Rusland og Island ville have udgjort seernes Top 3. 

Mette

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Mød deltagerne i DMGP 2025

Se eksklusivt videomateriale, interviews og billeder fra præsentationen i DR-byen den 6. februar.

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Relaterede artikler

Fra Eurovision-hitmager til solist på Grand Prix-scenen: Maria Matheas musikalske rejse

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...

Dansk-svenske hitmagere og X Factor-erfaring: Mariya klar til at indtage DMGP-scenen

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...

Tvillingerne i VÆB ror det islandske flag til Basel

Lørdag aften var der finale i Söngvakeppnin, som er...

Melodifestivalen 2025: Resultatet af delfinale 4 i Malmø

Lørdag aften den 22. februar 2025 afholdt SVT årets...

Adel the Second: Fra klaveret derhjemme til Danmarks største musikscene

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Litauen har modtaget 74 point ud af 96 mulige. Det svarer til en samlet 4. plads ud af 41 sange.GEE-panelets reviews: Litauen (Eurovision 2020)
Translate »