Saturday, January 25, 2025

GEE-panelets reviews: Rumænien (Eurovision 2020)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre 🙂

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs også: Præsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Roxen – Alcohol You

Jeg har skrevet det her til flere af sangene, men jeg mangler noget der fanger mig. Powerballade med et twist, og i det mindste har Roxen mere på hjerte end flere af de andre mere forglemmelige ballader, jeg bliver bare ikke helt overbevist. Så heller ikke mange points fra mig til denne sang.

Simon

Jeg er personligt vild med årets rumænske bidrag! Det har en vidunderlig underspillethed, jeg synes ordspillet mellem “Alcohol” og “I’ll Call You” er en lille genistreg, og ærligt talt, hvem kender ikke den følelse med, at alkoholen får en til at ringe til nogen, som man ikke burde have ringet til? Jeg synes det er et af årets bedste bidrag i min personlige optik. 

Clara

Da Roxens sange udkom gik fanmiljøet på det nærmeste amok med roser og pokaloverrækkelser, så mine forventninger var tårnhøje. Alcohol You viste sig dog hurtigt at være et fuldstændig lige så ligegyldigt bekendtskab som den kiksede titel antydede. Jeg forstår godt meningen med titlen, men desværre, som med så meget andet i sangen, så virker det bare ikke.

Daniel

Ét af Rumæniens bedste bud på en vinder, siden Paula og Ovi legede med ilden i 2010. En stærk, moderne ballade med et intelligent twist: ‘Alcohol / I’ll call you when I’m drunk’. Og den situation har vi vist alle sammen oplevet! Sidste linje ‘I’ll call you, when I’m strong’ fuldender den stærke lyrik.

Roxen fremførte i den rumænske finale 5 bidrag, som alle ville kunne have klaret sig godt ved Eurovision og som også alle efterfølgende har fundet vej til min playliste, men ‘Alcohol You’ var bestemt det nummer, som Roxen får mest ud af.
Roxen har en stor og unik stemme, omend hun måske mangler lidt i sin liveoptræden, både vokalt og på udstråling og gennemslagskraft.
Men alt i alt et bidrag med en stærk opbygning, der bygger op til et følelsesladet klimaks.

Mette

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Interview

Erik Struve Hanse, DR's Grand Prix-chef afslører detaljer om DMGP 2025.

Relaterede artikler

Luxembourg Song Contest 2025:

Luxembourg gør klar til den store finale, Luxembourg Song...

Ukraine: Lyt til de 10 sange i Vidbir 2025

Alle 10 sange, der dyster i Ukraines Vidbir 2025,...

Portugal: Artisterne i Festival da Canção 2025 afsløret

Portugal har afsløret navnene på de artister, der skal...

Overlevende fra Hamas-angreb skal repræsentere Israel ved Eurovision

Israel har igen valgt at finde deres repræsentant til...

Finland: One Morning Left og “Puppy” er ude af UMK 2025 og bandet opløst!

Deltagerfeltet i "Yles Contest for New Music" UMK 2025...

Luxembourg Song Contest 2025:

Luxembourg gør klar til den store finale, Luxembourg Song...

Ukraine: Lyt til de 10 sange i Vidbir 2025

Alle 10 sange, der dyster i Ukraines Vidbir 2025,...

Portugal: Artisterne i Festival da Canção 2025 afsløret

Portugal har afsløret navnene på de artister, der skal...

Overlevende fra Hamas-angreb skal repræsentere Israel ved Eurovision

Israel har igen valgt at finde deres repræsentant til...

Glæd dig til Dansk Melodi Grand Prix 2025!

Lørdag den 1. marts 2025 bliver en aften fyldt...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Rumænien har modtaget 58 point ud af 96 mulige. Det svarer til en samlet 15. plads ud af 41 sange.GEE-panelets reviews: Rumænien (Eurovision 2020)
Translate »