I dag holdt den danske Melodi Grand Prix fanklub, melodigrandprixfans.dk, sin årlige generalforsamling i HUSET i København. Ved den lejlighed kiggede den danske Grand Prix-chef, Erik Struve Hansen, forbi og gav nye detaljer om showet den 17. februar 2024.
Vi har samlet op på de vigtigste punkter herunder:
DR vil gøre mere ud af at vælge sange, der har potentiale til at klare sig både i Danmark og internationalt, og kunstnere der har, hvad der skal til, for at klare distancen.
Showet bliver ifølge Erik Struve Hansen “mere champagneglas end fadølskrus” og vil i højere grad blive målrettet mod voksne seere.
Der er sendt ca. 500 sange ind i den åbne konkurrence.
Billetterne til Dansk Melodi Grand Prix 2024 bliver sat til salg i starten af december, hvor værterne også også forventes at blive offentliggjort.
Deltagerne bliver offentliggjort ca. 3 uger for showet. Den 10. februar, altså ugen før finalen, sender DR et optaktsshow, hvor alle deltagerne optræder med akustiske/unplugged versioner af deres sange. Formålet med dette show er at styrke kendskabet til de 8 acts og sange samt komme bagom showet og forberedelserne.
Der kommer igen til at være to afstemningsrunder. I første runde vil der ikke være hverken scoreboards eller omstillinger. Værterne offentliggør finalisterne i tilfældig rækkefølge. Det blev ikke afsløret, hvor mange sange, der sendes videre til 2. runde.
Der kommer til at være 10 danske og 10 udenlandske jurymedlemmer og det blev også afsløret, at Eurovision ekspert og tidligere Eurovision kommentator Ole Tøpholm har haft en vigtig rolle i forbindelse med udvælgelsen af jurymedlemmerne. Jurymedlemmerne er ikke afsløret på nuværende tidspunk, men offentliggøres under showet.
I finalen kommer der igen til at være et mindre liveband, men det vil være valgfrit for deltagerne, hvorvidt de ønsker at bruge det.
Vinderen bliver offentliggjort på samme måde som i år med procenter på en bjælke.
Alle intro- og mellemacts vil være tydeligt forbundet til Dansk Melodi Grand Prix eller Eurovision, medmindre der er en helt særlig grund til at gøre noget andet.
Vi tager forbehold for fejl i ovenstående information, da detaljerne kommer fra et live foredrag og ikke er bekræftet via interview.
[…] Πηγή/Φωτο: Good Evening Europe/EurovisionTV […]
[…] Image source: Sarah Louise Bennett /EBU | Source: Good Evening Europe […]
[…] being chosen for the selection. At its annual general meeting at HUSET in Copenhagen, fan-club MelodiGrandPrixFans were joined by manager, Erik Struve Hansen. In the meeting, Hansen revealed some of the changes […]
[…] Struve Hansen, der Leiter des Dansk Melodi Grand Prix, hat verraten, dass wir eine neue Version des dänischen Vorentscheids erwarten können. Ungefähr 500 Einreichungen seien eingegangen und schon jetzt, beim Filtern dieser Beiträge, […]