Vi er glade og stolte over at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi i 10 artikler vil tælle ned til musikfesten i Royal Arena med reviews af årets finalesange. Vi fortsætter nedtællingen med Sander Sanchez og ‘SCREENS’.
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” i sidemenuen til højre og få en introduktion til jurymedlemmerne her.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Vi har lagt pointene sammen og du kan se både den samlede score, det gennemsnitlige pointantal samt evt. topkarakterer, der er uddelt. Under hhv. 8, 10 og 12 point er der billede af den eller de jurymedlem(mer), som har tildelt karakteren.
Læs også: Mød medlemmerne i GEE-panelet – DMGP finalen 2020
Sander Sanchez – SCREENS
23-årige Sander har sunget og optrådt hele livet og ser ikke sig selv lave andet. Han spiller både klaver og guitar, har medvirket i musicals, sunget for i et funk-inspireret Big Band, optrådt flere gange til Aarhus festuge, til SmukFest, under Kulturnatten i København og performet et utal af gange i LGBTQ+-miljøet. Han er inspireret af de helt store divaer og elsker god lyrik præsenteret af en stærk vokal. I øjeblikket studerer Sander musikvidenskab på Københavns Universitet.
”Musik for mig er et frirum, hvor man stærkt og smukt kan udtrykke alle de følelser man ligger inde med, og udtryk af følelser man ligger inde med og ’Screens’ handler om den tendens vi alle har til at leve i vores egen lille boble med en skærm foran os. Vi isolerer os fra omverdenen, og med sangen vil jeg gerne sige: spræng boblen og se hinanden i øjnene. Lev ikke gennem skærmen.”
Topkarakterer
Samlet score: 42 point / Gennemsnit: 5,25