Den 1. marts 2025 afholdes Dansk Melodi Grand Prix i Herning, når Boxen igen lægger rammer vores årets store musikfest.
Du kan nu indsende dit bidrag til konkurrencen. Læs reglerne og indsend dit hit til DR senest 27. oktober kl. 24.00.
På DR’s hjemmeside fremgår det, at den vindende sang med sin høje kvalitet skal have potentiale til at repræsentere dansk musik og dansk kultur på fornemmeste vis ved Eurovision Song Contest.
Et redaktionelt fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af DR udvælger sange blandt indsendte bidrag og bidrag via en særskilt dialog med den danske musikbranche.
Som noget nyt i år fremgår det af regelsættet, at alle bidrag skal leveres med både lydfil (fx studiedemo af høj kvalitet) samt en videofil med en optaget simpel fremførelse af nummeret med den artist, der påtænkes skal synge det.
Tidligere har man blot skullet indsende en professionelt indspillet studiedemo, og det har ikke været et krav at den påtænkte artist sang på den indsendte demo, eller at man overhovedet havde en bestemt artist i tankerne.
Dansk Melodi Grand Prix 2025 afvikles lørdag den 1. marts. Børnenes MGP finder sted ugen før, den 22. februar.
Værter for henholdsvis Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP meldes ifølge DR ud senere, mens finalisterne offentliggøres i begyndelsen af 2025.