Thursday, February 27, 2025

Her er vinderen af Melodi Grand Prix 2025 i følge Spotify

Forud for det store show lørdag aften kigger vi endnu engang på streamingdata fra Spotify for at få en indikation af, hvem der kan tage sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2025. Tidligere år har vist, at streamingtallene kan give en stærk indikation på, hvem der står stærkest hos publikum – men også at der kan ske overraskelser.

Et kig på historien – Kan Spotify forudsige vinderen af DMGP?

Ser vi på tidligere år, har Spotify ramt plet flere gange, særligt i 2020, 2021 og 2023, hvor vinderne også toppede streaminglisterne. Dog har der også været tilfælde, hvor den artist med flest streams ikke nødvendigvis oplevede den forventede succes, eller hvor en kunstner med relativt få streams endte med at tage sejren.

Kigger vi tilbage på konkurrencen de seneste år, har Spotify forudset vinderen ret præcist i både 2020 og 2021. Fyr og Flamme stod for hele 50% af afspilningerne på Spotify i 2021, mens også vindersangen “Yes” i 2020 suverænt havde flest afspilninger på finaledagen.

2022 blev dog et år fyldt med overraskelser. Fuld Effekt indtog førerpositionen med en fjerdedel af alle afspilninger og havde knap 15.000 flere streams end nummer to, Conf3ssions, mens Josie & Jack lå på tredjepladsen. Alligevel nåede Fuld Effekt ikke engang superfinalen. I stedet blev det REDDI, som fra en midterplacering på Spotify-listen endte med at vinde og sikre sig billetten til Torino.

I 2023 ramte Spotify-forudsigelserne igen plet, da Reiley lå solidt på førstepladsen og også endte med at vinde. Micky Skeel, som sluttede på tredjepladsen i konkurrencen, var også nummer to på Spotify-listen. Dog skabte Nicklas Sonne en stor overraskelse ved at snuppe andenpladsen, selvom han blot lå nummer seks i streamingopgørelsen.

Sidste år glippede Spotify-forudsigelsen. Her var det nemlig Aura Dione, som lå til sejr med SABA og Basim som tætteste konkurrenter. Aura gik som bekendt ikke videre til Superfinalen.

Lad os tage et kig på, hvordan årets streamingtal fordeler sig, og hvem der står med de bedste chancer udfra Spotify-data.

Sissal er storfavorit

Årets mest streamede sang til dato er Sissals “bidrag”Hallucination”, som har opnået hele 113.930 afspilninger. Det er markant flere end nogen af de andre deltagere, og hun tegner sig ca. 1/3 af det samlede streamingtal for årets felt.

Sissal har mere end dobbelt så mange afspilninger som den næstbedste (Tim Schou). Efter Sissal finder vi en gruppe af artister med utroligt tætte streamingtal. Tim Schou, Andreas Kruse og Adel The Second ligger med kun få hundrede streams imellem sig (42.125, 41.976 og 41.771). Disse tre artister ser ud til at være i stærk konkurrence om en plads i superfinalen, hvis Spotify-streams er en god indikator.

Vi kan se en markant forskel mellem top og bund, hvor Sissal har ca. 6 gange flere streams end Hervé Toure, som pt. står med det laveste antal streams (18.555).

Læs også: Fra Tórshavn til Herning: Sissal debuterer i Melodi Grand Prix 2025

De øvrige artister ligger et lille stykke efter, men stadig med pæne streamingtal. Max Ulver Mariya ligger tæt, mens Maria Mathea og Hervé Toure runder feltet af.

Bookmakernes 2. plads Maria Mathea ligger noget overraskende på en 2. sidsteplads ifølge Spotify streams, mens en af bookmakernes kandidater til en bundplacering ligger på en 5. plads i forhold til streaming.

Spotify-streamingtal pr. 23. februar 2025:

Samlet antal afspilninger:

  1. Sissal – 113.930 streams
  2. Tim Schou – 42.125 streams
  3. Andreas Kruse – 41.976 streams
  4. Adel The Second – 41.771 streams
  5. Max Ulver – 26.861 streams
  6. Mariya – 26.493 streams
  7. Maria Mathea – 24.792 streams
  8. Hervé Toure – 18.555 streams

Hvem vinder?

Hvis Spotify-tallene er en indikator, bør Sissal have en rigtig god chance for at tage sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2025.

Mens Sissal med sine imponerende streamingtal er den klare favorit ud fra Spotify, har vi set tidligere, at liveshowet og kombinationen af Jury- og seerafstemning kan vende op og ned på tingene.

Vi følger spændt med og glæder os til at se, om Spotify igen rammer plet – eller om vi får en overraskelse i år!


Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Mød deltagerne i DMGP 2025

Se eksklusivt videomateriale, interviews og billeder fra præsentationen i DR-byen den 6. februar.

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Relaterede artikler

Holland: Claude har afsløret sit bidrag til Eurovision 2025

Den hollandske tv-station AVROTROS og artisten Claude har i...

Hvem peger YouTube-streams på som vinder af Melodi Grand Prix 2025?

Traditionen tro tager vi et kig på, hvilke sange...

Panelet har stemt: Her er vinderen af Melodi Grand Prix 2025

Som en fast tradition har vi på Good Evening...

Live fra Herning: Talkshow og koncert – Ole Tøpholm, Basim, Rumklang og HAIR emsemblet

Dansk Melodi Grand Prix 2025 venter lige om hjørnet...

Panelet bedømmer Andreas Kruse – “Hear My Prayer” (DMGP 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »