Hera Björk – “Scared Of Heights” | Panelet bedømmer Island (ESC 2024)

“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.

Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.

Advertisement

“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>

Afstemning

Reviews

Årets bidrag fra Island er desværre ikke det høje niveau vi har oplevet fra Island de sidste år med feks Dadi Freyr. Det var en kontroversiel sejr at Hera Björk, som tidligere har været Islands repræsentant vandt finalen i år, da mange havde forventet at hun ikke vilde vinde. Jeg synes at nummeret måske mangler lidt lyd der kan få folk til at virkelig høre efter, så derfor havner nummeret for mig under middel.

Clara

Jeg holder rigtig meget af Hera Björk. Desværre har hun ikke fået det bedste materiale at arbejde med med “Scared of Heights”. Jeg tror, at hendes sejr  på sin egen måde var lige så politisk betinget som en sejr til Dadi Freyer ville havde været. Jeg tror mange islændinge sendte points after denne efter min mening lidt kedelige og middelmådige sang fordi, de ikke ønskede, at Island skulle være ambassadører for en af siderne i krigen i Mellemøsten. Desværre bliver konsekvensen, at Island ikke får en finaleplads i år.

Mette S

Jeg tror virkelig at Island dummede sig i år ved ikke at sende Bashar Murad, som havde kommet med et væsentligt mere interessant bidrag end det Hera Björk kommer med. Jeg kan egentlig virkelig godt lide hende, og hun synger virkelig godt live, men sangen er bare virkelig uinteressant. Det er helt mainstream og ufarligt.

Mikal

Jeg er vild med Hera BjÖrk som person og artist. Desværre har jeg svært ved at bevare entusiasmen, når jeg lytter til “Scared of Heights”. Det bliver, for mig, en tand for generisk og outdated. I en podcast, jeg hørte, mente man at Heras sang ville være oplagt som temaet til en sitcom fra 00’erne om en single mor, der flytter ind i et etageejendom og udvikler venskaber med de nye naboer osv. Tjaaaa, her ville “Scared of Heights” nok virke bedre end i ESC anno 2024.

Hera er en dygtig sanger og performer og jeg ønsker hende og Island alt det bedste, men hun skal virkelig levere på alle tangenter for at Island skal have en chance for at komme i finalen.

Mette C

Videopanelet bedømmer

Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.

I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst 
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes

Video