I dag offentliggjorde AVROTROS den artist, som skal gå i fodsporene på Mia Nicolai og Dion Cooper, som i år repræsenterede Holland med “Burning Daylight” og missede finalen.
TV-stationen har modtaget mere end 600 bidrag til den interne udvælgelse, hvilket er ny rekord for Holland.
Blandt rygterne forud for afsløringen var Douwe Bob, Bizzey og Kraantje Pappie, De Bankzitters, Ilse DeLange, Karsu og Numidia.
Ingen af rygterne talte sandt. Den artist, som skal forsøge at bringe Holland tilbage i det fine finaleselskab bliver nemlig Joost Klein. Sangen, som Joost Klein vil synge på scenen i Malmö, vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
– At deltage i Eurovision Song Contest er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg plejede at se det sammen med mine forældre, klistret til skærmen, år efter år. Det er en ære at repræsentere Holland, og jeg er opsat på at give mit aller bedste for at opnå det bedst mulige resultat.
Joost Klein
– Efter en omhyggelig og flerfaset proces valgte vi til sidst Joost Klein. Der var mange bidrag indenfor en bred vifte af genrer, men efter vores mening havde hans det største hitpotentiale. I sangen hører du hans velkendte blanding af fest og nostalgi. Med hans enorme kreativitet tror vi, at Joost kan lave et fantastisk show på en helt original måde, og at Nederlandene og Europa står over for en positiv overraskelse. Vi ser virkelig frem til at arbejde med ham.
Twan van de Nieuwenhuijzen, formand for det hollandske udvælgelsesudvalg
Joost Klein Joost Klein (26) er sanger, musiker, forfatter og kunstner. Han voksede op i Britsum, Holland, og startede som 10-årig en YouTube-kanal med videoer, der spænder fra sketches til mini-dokumentarer.
Hans første single, “Jan Peter Balkenende,” blev udgivet i 2017, og senere samme år udgav han sit første album; “Scandinavian Boy.” Siden da har han udgivet flere singler og albums. Joost turnerer regelmæssigt med sit band rundt i Holland og har optrådt ved begivenheder som Lowlands og Pinkpop.
Joost optrådte til to udsolgte shows i AFAS Live i november, og hans internationale fanbase vokser også. I Belgien optrådte han på det populære tv-show De Slimste Mens samt i Sportpaleis i Antwerpen.
Joost er kendt for sange som “Scandinavian Boy,” “Wachtmuziek,” “Ome Robert,” og sidste sommers hit i Tyskland, Schweiz og Østrig; “Friesenjung,” med Ski Aggu & Otto Waalkes. “Friesenjung” har over 100 millioner streams globalt og fik prisen “Årets Sang” ved 1LIVE Krone radio-priserne i Tyskland.