Home EuroStars Hør Emmelie de Forest og Fahrenhaidt live på tysk tv

Hør Emmelie de Forest og Fahrenhaidt live på tysk tv

Fahrenhaidt er navnet på en berlinsk duo bestående af Andreas John og Erik Macholl, som indtil for en 2-3 måneder siden var ganske ukendte i Danmark. Det var indtil de blev annonceret som en af finalisterne i den tyske udvælgelse “Unser Song für Österreich”. De 2 tyske producere havde nemlig indgået et samarbejde med den danske sangerinde Amanda Pedersen, som i 2013 blev nummer 4 i X Factor.

Læs også: X-Factor Amanda i tysk finale: “Jeg glæder mig helt vildt!”

Hverken Andreas eller Erik er sangere og på deres nye Fahrehaidt cd “Book of nature”, som kom på gaden i februar, samarbejder de med en række solister, deriblandt altså danske Amanda og den canadiske singer-songwriter Alice Merton. Derudover optræder også den danske Eurovision-vinder Emmelie de Forest på cd’en.

Igår var Emmelie de Forest forbi den tyske tv-station ZDF’s morgenshow “ZDF Mo:Ma”, hvor hun sammen med Fahrenhaidt gav en morgenfrisk version af “Wildfire”.

Har du lyst til mere Fahrenhaidt, så kan du lytte til hele cd’en “Book of Nature” i Spotify-afspilleren herunder:

 

Translate »
Exit mobile version