Joacim, Borislav og Sebastian er alle en del af sangskriver- og producer-kollektivet Symphonix International, som også står bag årets serbiske og makedonske bidrag og som sidste år leverede “If love was a Crime” til Poli Genova.
Alexander V. Blay er derimod ikke et navn, man tidligere har stødt på i Eurovision-sammenhænge, og en Google-søgning giver primært hits på Kristian Kostov’s Eurovision-bidrag.
Taler Wikipedia sandt?
To af sangskriverne fra Symphonics har imidlertid tidligere arbejdet sammen med en kendt dansk sanger. Joacim Persson og Sebastian Arman var i 2016 med til at skrive ‘Higher Love’ til den danske sangkomet Alex Vargas.
Og nu bliver det interessant: Alex Vargas’ rigtige navn er Alexander Vargas Blay, hvilket også er det navn, han er krediteret med på sine egne udgivelser – og som meget vel kunne forkortes Alexander V. Blay.
En søgning på Wikipedia, som naturligvis skal tages med forbehold, fordi den opdateres af Wikipedia-brugerne, forstærker mistanken. På Wikipedia-siden for ‘Beautiful Mess” linker Alexander V. Blay til danske Alex Vargas’ profil, se screenshottet til herover.
Om der rent faktisk er et dansk islæt i årets bulgarske sang ligger fortsat hen i det uvisse.
Vi har forsøgt at få en be- eller afkræftelse fra Alex Vargas selv, som imidlertid ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Du kan lytte til Kristian Kostov’s ‘Beautiful Mess’ herunder. Er der lidt Alex Vargas-lyd over årets bulgarske bidrag? Døm selv.
Vi håber at få opklaret, hvem Alexander V. Blay er inden Kiev 🙂