Home Eurovision Song Contest Hvordan stemte Europa ? (Vest vs. Øst)

Hvordan stemte Europa ? (Vest vs. Øst)

Efter Eurovision Song Contest har fundet sin vinder, blev konkurrencen som sædvanlig diskuteret flittigt på diverse forums, herunder ww.dr.dks grand prix forum. Her var der traditionen tro en del mennesker, som luftede deres utilfredshed med vindersangen og med årets resultat, hvor både politik og naborelationer fik skylden og mindsandten om den såkaldte “Musikmafia” i Østen ikke igen blev draget ind i diskussionen.

Derfor har vi nu lavet en lille analyse, som skal belyse, hvordan Øst og Vest egentlig stemte lørdag d. 14. maj 2011 og om der er hold i nogle af beskyldningerne om, at Østen bestemmer resultatet i Eurovision Song Contest.

I figuren herunder ses først det antal points, som hver land har afgivet og modtaget, herefter er sket en opdeling på lande i Vesteuropa og lande i Østeuropa.

Indledningsvist, så kan en stor del af beskyldningerne udelukkes, blot ved at kigge på Top 10, hvor vi har 5 sange fra de traditionelle Vestlande, 1 sang fra Grækenland, som i analysen sammen med Tyrkiet er registreret som “Vesten” og kun 4 sange fra Østeuropa.

I top 3 er både Øst og Vest enige om 2 af landene, nemlig Azerbqaijan og Italien, mens Sverige ville have vundet i Vest og ligger på en 6. plads i Østeuropa.
I den anden ende af skalaen, så er både Øst og Vest enige om en sidsteplads til Schweiz.

Ser man bort fra toppen, som Europa har været nogenlunde enige om, så er der en række lande, som hhv. Øst og Vest er mere uenige om:

Af Vestlige lande, så skiller følgende lande sig ud:
– Danmark: 14. plads i Øst/5. plads i Vest
– Irland: 19. plads i Øst/4. plads i Vest
– Tyskland: 16. plads i Øst/6. plads i Vest
– Island: 24. plads i Øst/10. plads i Vest
– Grækenland: 5. plads i Øst/15. plads i Vest
– Frankrig: 17. plads i Øst/8. plads i Vest

Af Østlige lande, som skiller sig ud
– Georgien: 22. plads i Vest/5. plads i Øst
– Ukraine: 12. plads i Vest/2. plads i Øst
– Slovenien: 19. plads i Vest/7. plads i Øst
– Rumænein: 9. plads i Vest/18. plads i Øst
– Rusland: 24. plads i Vest/8. plads i Øst

Vi kan konkludere, at resultatet ville have set anderledes ud, hvis det var de tradtionelle vestlige lande, der stemte, men omvendt så er der få lande, som ville være placeret radikalt anderledes, end i det samlede resultat. Den største uenighed var der om Georgien, Island og Irland.

Dette skal også ses i lyset af at spredningen i karaktererne var meget stor og landene meget tæt på hinanden i resultatet, hvor meget få points afgjorde et lands placering, f.eks. var der kun 18 points mellem 10. pladsen og 6. pladsen.

Vores konklusion er, at ESC-formatet med puljer og semifinaler fungerer godt og utilfredshed ikke er begrundet i reelle facts.

Translate »
Exit mobile version