Engang imellem møder vi en Eurovision-deltager, som kan sige et eller 2 ord på dansk, men vi har aldrig prøvet at gennemføre et helt interview på dansk.
Det blev der lavet om på i år, da den tyske delegation inviterede til interview med Michael Schulte, som stiller op for vores nabo mod syd. Han kan nemlig både tale og synge på dansk.
Vi mødtes med Michael på hans hotel i centrum af Lissabon, hvor vi både talte om hans relation til Danmark, inspirationen til ‘You let me walk alone’ og fik et lille indblik i hans karriere som en af de første tyske kunstnere på Youtube.
Vores danske håb nr. 2, som ovenikøbet har danske Thomas Stengaard med i sangskriverteamet, sang også et par julesange og et cover af ‘Smuk som stjerneskud’ .