Home Eurovision Song Contest Island: Bondage-Synth-Punk med samfundskritiske undertoner til Tel Aviv

Island: Bondage-Synth-Punk med samfundskritiske undertoner til Tel Aviv

#SUPERSATURDAY: “Bondage-Synth-Punk”-bandet Hatari besejrede bl.a. den tidligere Eurovision-deltager Hera Björk og growlede sig i går aftes til sejr ved Söngvakeppnin 2019.

BDSM-Trioen fra Reykjavík, som består af Klemens Hannigan, Matthías Tryggvi Haraldsson og Einar Stefánsson, har flere gange modtaget titlen som bedste liveband af Reykjavík Grapevine, bl.a. med beskrivelsen “You don’t know whether to laugh or alert the authorities”. Online musik/tv/film-mediet “Consequence of Sound” har endvidere beskrevet Hateri som “part David Lynch nightmare, part goth dress-up party and part industrial love letter”.

Udgangspunktet for bandet Hatari en en dyb social utilfredshed samt en anti-kapitalistisk, samfundskritisk og pessimistisk tilgang til tilværelsen, og det går da også igen i titlen (Hate Will Prevail) og generelt hele sangens tekst.

Du kan læse den engelske tekst til bandets Eurovision-sang i videoen herunder:

Hatari: Boycot Eurovision i Israel!

Hatari har tidigere kritiseret hjemlandet for ikke at boycotte Eurovision i Israel – et land som “overtræder menneskerettighederne”.

I et interview med det islandske medie Stundin har gruppen givet udtryk for deres stærke sympati for den palestinensiske sag og udtrykt, at de følte, det var deres pligt, at benytte Eurovision som en platform til at udtrykke deres holdninger.

Da de blev spurgt til Eurovision’s regler vedr. politiske budskaber og risikoen for at blive diskvalificeret, hvis de planlægger en protest fra scenen, svarer gruppen, at de ser Eurovision som politisk konkurrence og i år endnu mere end normalt, idet konkurrencen afholdes i Israel.

Formatet i Söngvakeppnin 2019

Efter 2 semifinaler var 5 bidrag klar lørdag klar til finalen på Island. I første runde blev 2 bidrag sendt videre til Superfinalen. Det skete via telefon- og juryafstemning med 50% indflydelse til hver.

De 5 finalister

  1. Friðrik Ómar – “Hvað ef ég get ekki elskað?”
  2. Kristina Bærendsen – “Mamma Said”
  3. Tara Mobee – “Fighting For Love”
  4. Hera Björk – “Moving On”
  5. Hatari – “Hatrið mun sigra”

Det endte med 2 islandsk-sprogede sange i Superfinalen.

Som noget nyt i år, startede superfinalisterne ikke forfra, men havde taget stemmerne fra 1. runde med sig over i Superfinalerne.

Superfinalisterne

  1. Friðrik Ómar – “Hvað ef ég get ekki elskað?”
  2. Hatari – “Hatrið mun sigra”

I Superfinalen blev det altså Hatari og sangen”Hatrið mun sigra”, som vandt de islandske hjerter og nu skal tage turen til Tel Aviv og repræsentere de islandske farver.

Den anden superfinalist Friðrik er i øvrigt den ene halvdel af Euroband, som repræsenterede Island i 2008.

Translate »
Exit mobile version