De 10 artister og sange, som skal dyste i Islands Söngvakeppnin 2025, er nu blevet offentliggjort. Lyt til sangene og del din favorit på vores Facebook side: Hvem skal vinde Söngvakeppnin 2025?
Island fortsætter i år deres nationale udtagelse, Söngvakeppnin, som de har brugt siden 2013 til at udvælge landets Eurovision-repræsentant.
Her til aften har den islandske tv-station RÚV løftet sløret for de ti artister og deres sange, som deltager i dette års udgave. De ti sange er blevet udvalgt blandt 110 indsendte bidrag.
Söngvakeppnin 2025 – Sangene
Artist | Islandsk titel | Engelsk titel | Semifinale |
---|---|---|---|
Bia | Norðurljós | Northern Lights | 1 |
Birgo | Ég flýg í storminn | Stormchaser | 1 |
Bjarni Arason | Aðeins lengur | 2 | |
Bára Kristín | Rísum upp | Rise Above | 2 |
Dagur Sig | Flugdrekar | Carousel | 2 |
Júlí & Dísa | Eldur | Fire | 2 |
Stebbi Jak | Frelsið Mitt | Set Me Free | 1 |
Tinna | Þrá | Words | 2 |
Væb | Róa | 1 | |
Ágúst | Eins og þú | Like You | 1 |
Alle artister vil optræde med den islandske version af deres sang i deres respektive semifinaler, som det plejer. De seks artister, der avancerer til finalen, vil have muligheden for at fremføre deres sang på et valgfrit sprog.
Playliste, Island 2025
Om Söngvakeppnin 2025
Söngvakeppnin 2025 består af tre shows: to semifinaler og en finale:
- 8. februar 2025: Semifinale 1
- 15. februar 2025: Semifinale 2
- 22. februar 2025: Finalen
Begge semifinaler vil have fem deltagende bidrag, hvoraf tre fra hver semifinale går videre til finalen via 100% seerafstemning. I finalen findes vinderen gennem en kombination af 50% jury- og 50% seerafstemning.
Alle tre shows afholdes i RVK Studios i Reykjavík og værterne bliver Benedikt Valsson, Guðrún Dís Emilsdóttir og Fannar Sveinsson.
Sidste år var Island repræsenteret af Hera Bjørk, som desværre ikke kvalificerede sig til finalen.