Jasmin og RoxorLoops kom her til aften et skridt tættere på X Factor liveshows, da de sikrede sig én af de to stole i gruppekategorien i “Six Chair Challenge” hos dommer Martin Jensen. Det gjorde de i overbevisende stil med et mix af “Billie Jean”, “Bad Guy” og “Sweet Dreams”.
Jasmin Rose Patel på 34 år og Senjka Danhieux på 37 år mødte hinanden i 2015. I 2020 var duoen, som også danner par privat, blandt favoritterne til at vinde Melodi Grand Prix med fanfavoritten “Human” skrevet af blandt andre Lise Cabble. Herudover har de to spillet sammen på scener over hele verden.
Senjka Danhieux, der kommer fra Belgien og har deltog i Eurovision Song Contest som en del af Witloof Bay i 2011, har også vundet andenpladsen i verdensmesterskabet i beatboxing.
I starten af 2022 udgav de to talentfulde musikere deres nye single, ‘Someday’, der ligesom bidraget i Melodi Grand Prix kombinerer Human Beatbox og sang. Hør den nederst i artiklen.
Læs også: Jasmin og RoxorLoops videre i X Factor 2022 >>
Der er en grund til at jeg valgte jer. I skal selvfølgelig have en stol. Der er ikke så meget andet at sige!
Martin Jensen, X Factor dommer
Der er nu kun to artister tilbage i hver af Martin Jensens kategorier. I gruppekategorien dyster Jasmin og RoxorLoops mod gruppen, der kalder sig ‘Oscar’ og består af vennerne Malthe Sejthen på 17 år og Tobias Kølsen Herskind på 18 år. Begge grupper er nu klar til X Factor Bootcamps.
Du kan se Jasmin og Roxorloops optræden på TV2 Play.