Good Evening Europe! (Okay, den lå lige til højrebenet, gjorde den ikke?)
Savner I også Eurovision? Det må vidst være et retorisk spørgsmål. Savner man ESC-proceduren, så vil vi på GEE hermed lige give en heads up om, at der lige nu i skrivende stund og helt frem til finalen på søndag er fuld gang i grand prix-festen i Minsk i Hviderusland, hvor der nemlig afholdes den 16. udgave af Junior Eurovision Song Contest.
Og selvom Danmark ikke deltager, og trods det faktum at det er en børnekonkurrence, så er nogle af sangene altså så gennemarbejdede og voksne i udtrykket, at flere af dem snildt kunne gå for at være et Eurovision-bidrag – for eksempel det Kasakhiske bidrag. Og yes, du hørte rigtigt – Kasakhstan debuterer nemlig i år i JESC! Faktisk er de én af de helt store vinderfavoritter. Hvem ved, måske en succesfuld Kasakhisk placering kan føre til deres Eurovision-debut næste år? Spændende at følge med i!
Også Wales har deres debut i år, fremført på deres nationalsprog, ligesom det Kasakhiske også delvist er.
Frankrig, som har været i JESC-dvale siden deres debut i 2004, er vendt tilbage til konkurrencen, og efterhånden er der en stor håndfuld vestlige lande med i JESC, ligesom dengang Danmark var med (red. 2003-2005). Mon ikke det snart er på tide for os at vende tilbage?
De 20 deltagere i årets Junior Eurovision Song Contest er følgende. Du kan lytte til sangene ved at klikke på linket:
Albanien: Efi Gjika – Barbie
Armenien: L.E.V.O.N – L.E.V.O.N
Australien: Jael Wena – Champion
Azerbaijan: Fidan Huseynova – I Wanna Be Like You
Frankrig: Angélina – Jamais sans toi
Georgien: Tamar Edillashvilli – Your Voice
Holland: Max & Anne – Samen
Hviderusland: Daniel Yastremski – Time
Irland: Taylor Hynes – IOU
Israel: Noam Dadon – Children Like These
Italien: Melissa & Marco – What Is Love
Kasakhstan: Daneliya Tuleshova – Ózińe sen
Makedonien: Marija Spasovska – Doma
Malta: Ela Mangion – Marchin’ On
Polen: Roksana Węgiel – Anyone I Want to Be
(Psst.. Bedst som vi troede, at Danmark slet ikke er med i JESC længere, så er Polens sang faktisk skrevet af bl.a. Cutfather, Peter Wallevik og Daniel Heløy Davidsen!)
Portugal: Rita Laranjeira – Gosto de Tudo (Já Não Gosto de Nada)
Rusland: Anna Filipchuk – Unbreakable
Serbien: Bojana Radovanović – Svet
Ukraine: Darina Krasnovetska – Say Love
Wales: Manw – Berta
Junior Eurovision Song Contest 2018 vil blive livestreamet på deres officielle youtube-kanal søndag d. 25. november kl. 16 dansk tid. Og selvom Danmark ikke selv deltager, er der masser af grunde til at følge med. Feltet er rigtig stærkt i år med mange store vinderfavoritter, så det kan kun blive en spændende afgørelse! Vi på GEE ønsker jer en dejlig (JESC)-weekend, og lad os endelig høre jeres favoritsange i kommentarfeltet på Facebook! 🙂
Og hvad synes I – er det på tide for Danmark at vende tilbage til Junior Eurovision?