Efter årets fulde resultater blev offentliggjort, har der været meget diskussion på de sociale medier omkring juryens berettigelse, idet juryen i Eurovision Song Contest 2015 ligesom det var tilfældet i Dansk Melodi Grand Prix 2015 overrulede seernes favorit.
Vi tager her et kig på årets resultater, for at finde ud af hvor meget juryens stemmer egentlig varierede fra tv-seernes og hvem, der blev ramt hårdest af juryens inflydelse i de 2 semifinaler.
Semifinale 1 – Finland kunne have rocket videre i finalen
I semifinale 1 gav tv-seerne de 4 gutter fra Pertti Kurikan Nimipäivät (PKN) 51 points, hvilket lige netop var nok til en 10. plads og genvalg til finalen lørdag. Kombineret med det ene point, som juryen gav Finland, blev det samlede resultat en 16. og sidste plads. Estland fik også en hård medfart hos juryen, og var det land i semifinale 1 med den største difference mellem jury- og seerstemmer. Havde det været op til juryen var den populære serbiske diva Bojana heller ikke kommet til finalen. Hun blev af juryen vurderet til en 3. sidsteplads.
Danmark var ikke kommet videre hos hverken seere eller jury, dog ville juryen alene have placeret Anti Social Media på en 12. plads, mens tv-seerne havde de danske drenge på en 14. plads.
Tv-seerne havde altså sendt Finland videre til finalen på bekostning af Ungarn, mens Juryen ville have givet Hviderusland en finaleplads og sendt Serbien hjem.
Land | Jury | Tv-seere | Difference |
Estland | 60 | 129 | -69 |
Finland | 1 | 51 | -50 |
Serbien | 43 | 78 | -35 |
Runænien | 64 | 93 | -29 |
Armenien | 54 | 80 | -26 |
Georgien | 90 | 96 | -6 |
Albanien | 61 | 66 | -5 |
Moldova | 46 | 48 | -2 |
Rusland | 159 | 145 | 14 |
FYR makedonien | 42 | 22 | 20 |
Ungarn | 68 | 45 | 23 |
Belgien | 139 | 112 | 27 |
Danmark | 51 | 23 | 28 |
Grækenland | 89 | 59 | 30 |
Hviderusland | 65 | 32 | 33 |
Holland | 70 | 23 | 47 |
Semifinale 2 – Stor unighed om Polen
I semifinale 2 var der heller ikke enighed om stemmerne blandt jury- og tv-seere. Det land, som led hårdest under juryens dom, var Polens Monika Kuszynska, som hos juryen blev tildelt en 2. sidste plads, men tv-seerne stemte hende ind på en 4. plads. Polen sluttede dog alligevel blandt finalisterne. Også Litauen og Israel led under juryens stemmer, mens Irland og Malta var betydeligt mere populære hos juryen end hos tv-seerne.
Tv-seerne ville have taget Tjekkiet med i finalen på bekostning af Azerbaijan, mens juryen havde både Malta og Irland blandt de 10 finalister, og ville have sendt Polen og Montenegro ud i mørket.
Land | Jury | TV-seere | Difference |
Polen | 10 | 114 | -104 |
Litauen | 52 | 98 | -46 |
Israel | 114 | 157 | -43 |
Tjekkiet | 34 | 51 | -17 |
Montenegro | 47 | 58 | -11 |
Slovenien | 84 | 95 | -11 |
San Marino | 6 | 16 | -10 |
Island | 15 | 21 | -6 |
Cypern | 76 | 80 | -4 |
Portugal | 23 | 24 | -1 |
Schweiz | 15 | 6 | 9 |
Svrige | 208 | 195 | 13 |
Azerbaijan | 67 | 37 | 30 |
Latvia | 155 | 116 | 39 |
Norge | 144 | 104 | 40 |
Malta | 84 | 32 | 52 |
Irland | 84 | 14 | 70 |