Mykola Chernotytskyi, som er leder af UA: PBC’s bestyrelse, har i dag bekræftet, at den ukrainske TV-station vil gøre sit bedste for at afholde Eurovision Song Contest 2023 i Ukraine. Det sagde han under dagens pressekonference i Lviv, efter at den ukrainske delegation er vendt hjem fra Torino.
Lederen af den ukrainske delegation ved Eurovision Song Contest, Oksana Skybinska, kunne overrække velkomstmappen med dokumenter fra EBU til Mykola Chernotytskyi og dermed officielt sætte gang i forberedelserne til den næste års Eurovision Song Contest.
En vigtig sikkerhedsfaktor i at afholde Eurovision
Mykola oplyste også, at efter afslutningen på dette års konkurrence, vil holdet straks begynde at forberede sig til Eurovision Song Contest i Ukraine.
Håber at ESC2023 vil blive afholdt i et fredeligt Ukraine
På dagens pressemøde spurgte journalister bl.a. om mulighederne for at afholde en international sangkonkurrence i landet til næste år, og til det oplyste Mykola Chernotytskyi, at dette spørgsmål var meget mere komplekst end blot et ønske.
Oleh Psiuk, frontmand i Kalush Orchestra, er enig i Mykola’s udtalelse.
På pressemødet fortalte Oleh også om planerne for at sælge vindertrofæet på en auktion for at skaffe penge til Ukraine og den ukrainske hær. Her opfordrede han til at man følger med på gruppens Instagram-profil.