#KomSåDanmark: Her er alle jeres bud på værter til Dansk Melodi Grand Prix

Del 4 AF 5

#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.

Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.

Advertisement

Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!

Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og dette er artikel nummer fire.

Sofie Linde og Lise Rønne som værter

Vi ved fra tidligere, at I ønsker jer et DMGP med to værter. Det var meget, meget entydigt i vores spørgeskema, og når vi tæller jeres stemmer op, er der også to meget klare vindere, som I foretrækker at se i spidsen for showet.

Med en ganske solid margen ned til nummer tre på listen, har I nemlig valgt Sofie Linde og Lise Rønne som jeres foretrukne Grand Prix-værter. Værtsparret passer godt ind i jeres forventninger om, at at DR vælger værter som er vant til at lave live-tv. Dog laver begge de to kvinder tv for TV2 for tiden, så det kan måske blive svært, men intet er jo umuligt.

Mens de to første pladser på listen ikke er nogen overraskelse, så har I stemt en person ind på tredjepladsen, som slet ikke er vant til at lave live-tv, men som til gengæld har en stor plads i mange danske grand prix-hjerter. Der er nemlig mange af jer, som gerne vil se Ole Tøpholm som grand prix-vært. Og hvem ved – måske DR har det lille es gemt i ærmet? Mens Tøpholm formentlig er den største grand prix-fan på listen, er der også på de næste pladser blevet plads til et par store grand prix-fans. Her vil mange af jer nemlig gerne se Ulla Essendrop og Jesper Groth.

99 bud på værter i Dansk Melodi Grand Prix

Herunder får i hele listen over alle der har fået stemmer fra jer. Det er rangeret efter hvor mange gange, de er blevet nævnt i besvarelserne:

16: Sofie Linde, Lise Rønne

10: Ole Tøpholm

9: Ulla Essendrop

7: Jesper Groth

6: Heino Hansen

5: Joakim Ingversen, Maria Fantino

4: Birthe Kjær, Emmelie de Forest, Felix Schmidt, Melvin Kakooza, Tina Müller

3: Abdel Aziz Mahmoud, Johannes Langkilde, Josefine Høgh, Julie Berthelsen, Jørgen de Mylius, Kåre Qvist, Martin Brygmann, Martin Johannes Larsen, Pelle Emil Hebsgaard, Sarah Grünewald

2: Bryan Rice, Christiane Schaumburg-Müller, Christopher, Johannes Nymark, Keld Heick, Kirsten Siggaard, Laurits Emanuel, Mads Steffensen, Natasha Crone, Nikolaj Lie Kaas, Rasmus Bjerg, Sara Bro, Sofie Lassen-Kahlke, Stefania Potalivo, Tine Gøtzsche, Trine Dyrholm

1: Adam Duvå Hall, Anders Lund Madsen, Anna Lin, Annette Heick, Annika Aakjær, Burhan G, Camilla Ottesen, Cecilie Beck, Cecilie Frøkjær, Chief 1, Christian Bonde, Christian Degn, Claus Elming, Divya Das, Frederik Haun, Henrik Milling, Hjalmer, Ida Wohlert, Jacob Riising, Jakob Fauerby, Jonas Rasmussen, Jonatan Spang, Julie Steincke, Jørgen Olsen, Kathrine Muff, Lasse Rimmer, Laus Høybye, Lene Beier, Lina Rafn, Linda P., Lise Baastrup, Mahamad Habane, Malte Ebert, Maria Lucia, Mark Stokholm, Megan Moore, Mette Lisby, Mickey Pless, Mikkel Beha Erichsen, Mikkel Klint Thorius, Mille Dinesen, Mille Lehfeldt, Morten Resen, Nicolai Molbech, Nikolaj Koppel, Peter Frödin, Rane Willerslev, Rasmus Brohave, Sam, Sidse Babett-Knudsen, Signe Svendsen, Simone, Stephanie Surrugue, Suni Merkistein, Søren Bundgaard, Thomas Blachman, Thomas Warberg, Tobias Hansen, Uffe Holm


Dette var del 4 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.

Du finder alle artiklerne her >>