“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.
Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.
“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.
Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.
Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.
Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>
Afstemning
Reviews
Jeg synes virkelig at det klæder Armenien at sende noget mindre generisk og mere originalt og nationalt præget. Jako er super original i sit udtryk og opgøret med kvindestereotyper er også meget velfungerende for et tidligere Sovjetland der prøver at gøre op med en kvindeundertrykkende fortid. Derudover går man aldrig galt i byen med et trompet tema der sidder fast i hjernen for hver gennemlytning.
Clara
Jeg bliver totalt glad i låget af den her sang. Både kompositionen og den fantastiske sangerinde bidrager til det. Hun har en udstråling, som gør alverdens stafage overflødig og alligevel har den fået alt hvad den kan trække på ægte Bollywoodmanér. Jeg både danser og synger den her sang i hovedet efter gennemlytningen. Den franske trompetist sætter trumf på triumfen fra Armenien med sine habile toner. Way to go Armenien!
Mette S
Så er der etnopop for alle pengene. Jeg føler mig hensat til en bollywood-film, som jo ganske vist ikke er armensk, men alligevel fornemmer man, at det her er ægte armensk. Jeg elsker, at hun synger på armensk, jeg elsker trompeten, jeg elsker la lai lai la-omkvædet. Jeg kommer til at tænke på Inga & Anush, som de jo fik en 10. plads med i 2009. Jeg håber virkelig også at de får en top 10 placering med ”Jako”, og også gerne bedre, for jeg synes det holder fuldstændig. Jeg er meget begejstret.
Mikal
Jeg elsker normalt de autentiske Eurovision sange med nationalt særpræg og bliver glad, når lande vælger en opskrift, der går udenom mainstream/radiohit skabelonen. Jeg synes dog ikke Armenien rammer helt plet med “Jako”. Det er en festlig og farverig energiudladning med mange gode elementer, herunder Jaklins stærke vokal og karisma. omvendt så er der bare noget i musikken og melodien, der bliver et turn off for mig. Det samme med la la la omkvædet.
Mette C
Videopanelet bedømmer
Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.
I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.
Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes