Live blog fra Lissabon: Dag 1 (Azerbaijan – Bulgarien)

Så er vi her igen! Søndag kl. 8.00, lokal tid, åbnede Pressecentret og kl. 11.00 gik årets allerførste artist på scenen i Altice Arena.  Programmet sluttes af i eftermiddag med Bulgarien som dagens sidste bidrag.  Efter de artisternes 30 minutter på scenen, har de pressekonference med efterfølgende Meet & Greet.

Vi følger prøverne fra skærmen i pressecentret og forsøger også at få tid til at dække pressemøderne, som finder sted sideløbende i en anden bygning. Vi samler det hele i denne artikel.

Advertisement

01. Azerbaijan

Aisel indleder prøverne i Altice Arena. Hun er iført en hvid dragt med lange flagrende ærmer og står på en lysende plateau på scenen. Med sig har hun 4 dansere i hvide jakkesæt ligeledes placeret på plateauer. Vokalt er det en smule usikkert, men vi er også først ved de aller første tekniske prøver. En god energi, men der mangler lidt for at gøre showet unikt.

  • Første prøve: 10:00 – 10:30
  • Meet & greet: 12:25 – 12:45

02. Island

  • Første prøve: 10:40 – 11:10
  • Meet & greet: 13:10 – 13:30

Klassisk og lidt forudsigelig koreografi, med et forsøg på en lidt rocket afslutning med mikrofonstastiv kast. Det kan være, at det bare er fordi, det er første prøve, men Ari ser en smule anstrengt ud på de mange close-ups. Iført et skinnende hvidt jakkesæt med røde striber, leverer han dog en stærk vokal og viser især mod slutningen sine helt overlegne vokale færdigheder.

03. Albanien

  • Første prøve: 11:20 – 11:50
  • Meet & greet: 13:55 – 14:15

En lidt svag start vokalt, men han kommer efter det og leverer en performance, der er værdig til liveshows allerede nu. Bandet står spredt ud over scenen med trommeslageren i midten bag forsangeren. Det er på alle måder en lidt klassisk opstilling og påklædningen leder tankerne i retning af diverse Glamrock bands. Lige som Island bruger Albanien de orange farver i baggrunden, og man begynder at blive lidt bekymret for det samlede indtryk af ESC 2018. Uden LED-skærmen er det svært at skabe noget anderledes.

04. Belgien

  • Første prøve: 12:00 – 12:30
  • Meet & greet: 14:40 – 15:00

Starter med lys kun på hendes øjne, og som første vers af sangen skrider frem, kommer der mere og mere lys på hende. Showet består mest af Sennek, der vandrer fra den lille forscene tilbage på den store bagscene. Det er masser af Bond-stemning og mørke farver med lysspots. Vokalt lyder det fint. Meget elegant og klassisk optræden.

05. Tjekkiet

  • Første prøve: 13:40 – 14:10
  • Meet & greet: 16:05 – 16:25

Efter pausen er vi klar med Mikolas fra Tjekkiet. Han er iført hvid skjorte med butterfly og sorte bukser med buksebenene nede i hvide tennisstrømper. På ryggen har han den karakteristiske skoletaske og med sig på scenen 2 dansere. Meget humoristisk og energisk show, hvor Mikolas interagerer perfekt med danserne og bl.a. laver den velkendte kameldans samt en saltmotale, hvor han danser videre, når han lander. Mikolas “vader” henover stakkels Sennek med det her effektive bidrag. Bedste bud på en vinder, so far.

Mikolas er den første artist, som vi har hørt interagere med producerne undervejs og fortløbende lave ændringer i koreografien. Der er angiveligt et problem med afstande i forhold til koreografien, hvor Mikolas skal løbe langt inden han laver saltomotalen. Meget professionel tilgang fra den unge tjekke.

06. Litauen

  • Første prøve: 14:20 – 14:50
  • Meet & greet: 16:50 – 17:10

Ieva sidder på gulvet, som hun gjorde i den lokale finale. En mørk scene med gule spots. Hun er i ført en lang, lyserød kjole og leverer en meget smuk og emotionel optræden. Med sin skrøbelige stemme og intense tilstedeværelse løfter hun virkelig bidraget.

Mod slutningen rejser Ieva sig og går op på en slags bro over scenen, hvor hun synger sidste del af sangen sammen med en mandlig danser, som holder hendes hånd og kysser hende på panden.

Der benyttes en slags grafiske billeder over showet, der bl.a. viser børn og et ældre ægtepar, der danser.

07. Israel

  • Første prøve: 15:00 – 15:30
  • Meet & greet: 17:35 – 17:55

Alles øjne er. pt. vendt på skærmen i presserummet og Netta som for første gang er på scenen med Toy.

Netta er iført en slags kort rødlig kimono med korset og starter bag pulten med looperen. På hver side har hun 2 displayskabe med hylder hvorpå der står rækker gyldne katte (som dem man ser i souvenirbutikker) 🙂 Med sig på scenen har hun de 3 kvindelige dansere fra musikvideoen.

Lyssætningen vækker minder fra Golden Boy med masser af gyldne og røde farver og spots.

Og så kommer vi til det vigtigste: Netta er fantastisk! Super karismatisk performance, der fastholder seeren og en virkelig stærk vokal. Jeg spurgte Michael, som sidder ved siden af “Hvad kalder man de 2 skabe med katte?”. “Skabe, katte? Jeg så kun Netta” 🙂

Stærk afslutningen med røgkanoner hele vejen rundt om scenen.

Om man er fan at Netta eller ej, så står det nu klart, at hun til fulde lever op til favoritværdigheden 🙂

Jeg har nævnt “vinder” én gang før i dag, men det var før Netta kiggede forbi Altice arena.

Mikolas sendt på hospitalet!

Klokken 16.05 skulle dagens tjekkiske pressekonference gå i gang. Men Mikolas er sendt på hospitalet med rygproblemer. Det fortæller hans manager, som i stedet afholdt pressemødet sammen med Tjekkiets Head of Press. Ifølge manageren er det ikke alvorligt, men Mikolas fået ondt i ryggen efter de mange saltomotaler, han har lavet under prøverne.

08. Hviderusland

  • Første prøve: 16:00 – 16:30
  • Meet & greet: 18:25 – 18:45

Hviderusland har lige udløst et kollektivt latterbrøl i pressecentret. Jeg ved ikke om showet er ment som en joke eller man blot har valgt at åbne porten til 1983: Klichéfyldte camera overlay effekter og et opkog af diverse mere eller mindre vellykkede klichefyldte (undskyld gentagelsen) symboler.

Alekseev er iført en hvid åbenstående skjorte med lange flæser og mørke bukser. Har starter med at synge til en rose, som han giver til kameraet, der  drejer og afleverer det til danseren. Hun er iført en rød kjole og danser en meget udtryksfuld dans, som den vi så i sidste års ungarske show. Dog i en noget mere manisk udgave.

Danseren skyder Alekseev med en rose (bue og pil-stil), som skal forestile at gå igennem hans hånd, og han synger en del af sangen med rosen stikkende ud af hånden.

Til sidst hæves Alekseev op i luften på en plateau og det sidste billeder viser Alekseevs ryg, som nærmest er tatoveret med roser. Det er svært at beskrive… det skal ses 🙂

Vokalt leverer Alekseev 180% og korsangerne tilfører en ekstra dimension. Men jeg er bange for at det sårede stalker-Romeo image og alle de klichefyldte gimmicks ikke just kommer til at hjælpe Hvideusland, som i forvejen er i en svær position- og semifinale.

09. Estland

  • Første prøve: 16:40 – 17:10
  • Meet & greet: 19:10 – 19:30

Elina er på scenen med sit dyre show, som har fået rigtig meget opmærksom i de seneste uger pga. at Estland ikke havde råd til at finansiere showet. Heldigvis fandt man sponsorer og i dag fik vi så set, hvad pengene var blevet brugt til. Tag’ showet fra den estiske finale og tilfør ekstra flotte grafiske effelkter på Elina’s kjole og en større scene, så har du Eurovision-udgaven. Elina gør det fantastisk vokalt og har en helt eventyrlig fremtoning. Jeg får kuldegysninger og en tåre presser på.

Jeg har nævnt ordet “vinder” et par gange i dag, men Estland er bestemt ikke ude af kapløbet. Et stærkt bidrag, som med sin visuelle wow-effekt og helt overlegne vokal bringer mindelser om Jamala 2016.

10. Bulgaria

  • Første prøve: 17:20 – 17:50
  • Meet & greet: 19:55 – 20:15

Så er vi allerede kommet til dagens sidste prøve. Bulgarien, endnu en af årets favoritter, leverer et mørkt og mystisk show, som harmonerer perfekt med sangens stemning. De 4 mandlige sangere er iført mørkt tøj og især Zhana tiltrækker sig opmærksomhed med en science-fiction inspireret dragt og det korte, blonde Sia-hår.

Scenen er mørk med horisontale blinkende lygter og spots. De 5 Equinox-medlemmer står på 3 plateauer og der anvendes nogle forskellige effekter undervejs, hvor 2 sangere vises side om side og fader sammen eller sort farve overtager skærmen. Mod slutningen ses kun silhouetter.

Der anvendes tøris til at skabe en magisk atmosfære på scenen.

Jeg har svært ved at afgøre, om det hele er en smule “underwhelming” eller virkelig genialt. Men jeg ELSKER ‘Bones’ 🙂

Bestemt også en vinderkandidat!