Efter 4 delfinaler, en semifinale og en finale har Sveriges populære Melodifestivalen for kort tid siden fundet sin vinder. Hverken bookmakere, fans eller eksperter har været i tvivl, og den tidligere Eurovision-vinder Loreen levede da også til fulde op til favoritværdigheden.
Afgørelsen blev truffet i en fælles afgørelse mellem en international jury (50%) og app/sms afstemning (50%).
De 8 internationale jurygrupper:
- Australien
- Belgien
- Kroatien
- Letland
- Malta
- Spanien
- Tyskland
- Østrig
De 8 seergrupper:
- Grøn – 3-9 år
- Tyrkis – 10-15 år
- Blå – 16-29 år
- Lilla – 30-44 år
- Rosa – 45-59 år
- Rød – 60-74 år
- Orange – 75+ år
- Sms: Den 8. gruppe er sms-stemmerne (ingen farve)
Efter de 8 internationale jurygrupper havde afgivet sine stemmer, lå Loreen komfortabelt i front med 92 point foran Marcus & Martinus med 71 point og lidt overraskende Paul Rey, som hos bookmakerne var spået en bundplacering, på 3. pladsen.
Efter den internationale jury var turen kommet til resultatet af app- og sms-stemmer. Her blev det til endnu en suveræn sejr til Loreen, som modtog 85 point og dermed sluttede på samlet 177. Marcus og Martinus tog 2. pladsen og Smash Into Pieces 3. pladsen.
Bemærkelsesværdigt var det også, at Paul Rey som tog 3. pladsen i juryafstemningen måtte nøjes med 1 point fra seerne.
Placering | Artist – Sang | Samlet | Jury | Seere |
1 | Loreen – “Tattoo” | 177 | 92 | 85 |
2 | Marcus & Martinus – “Air” | 138 | 71 | 67 |
3 | Smash Into Pieces – “Six Feet Under” | 112 | 53 | 59 |
4 | Fjällgren, North, Woods – “Where You Are (Sávežan)” | 81 | 23 | 58 |
5 | Theoz – “Mer av dig” | 78 | 42 | 36 |
6 | Kiana – “Where Did You Go” | 76 | 37 | 39 |
7 | Paul Rey – “Royals” | 57 | 56 | 1 |
8 | Mariette – “One Day” | 51 | 35 | 16 |
9 | Maria Sur – “Never Give Up” | 47 | 10 | 37 |
10 | Panetoz – “On My Way” | 47 | 22 | 25 |
11 | Nordman – “Släpp alla sorger” | 44 | 8 | 36 |
12 | Tone Sekelius – “Rhythm of My Show” | 20 | 15 | 5 |