Luna – “The Tower” | Panelet bedømmer Polen (ESC 2024)

“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.

Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.

Advertisement

“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>

Afstemning

Reviews

Tak Polen, en catchy popsang med med et omkvæd man kan huske. Nummeret minder mig om  CazziOpeias bidrag fra årets Melodifestival, og jeg synes det er skønt med lidt let tyggegummipoppet og ukompliceret musik.

Clara

Man kan allerede mærke, at det her bliver en spændende visuel oplevelse. Polske Luna minder mig om en ung Tilda Swinton. Det særlige ved Lunas fremtoning kommer til at føje til det visuelle. ”The Tower” er en god iørefaldende popsang, som jeg tror ender i venstre side af scoreboardet både hos seere og jury. Polens bidrag løfter sig et godt stykke op over det banale med denne kunstner, ligesom teksten giver anledning til hjernevridninger. Godt spillet Polen.

Mette S

Det er en rimelig letfordøjelig popsang Polen kommer med i år. Det er måske ikke det mest revolutionerende, men ikke desto mindre en god sang. Jeg håber at de kan få skabt samme stemning live som på musikvideoen, for den støtter virkelig godt op om stemningen i sangen. Jeg kan godt lide Lunas stemme, og alt i alt synes jeg det er et godt og positivt indtryk jeg har af sangen

Mikal

Én af årets mest karismatiske deltagere, som med sit Lady Gaga / Tilda Swinton look, intense øjne og spændende stemme efterlader et mindeværdigt indtryk.
The ToWer er i mine øjne klasser bedre end sidste års polske bidrag. Det er originalt, dragende og har også noget at byde på rent tekstmæssigt !

Mette C

Videopanelet bedømmer

Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.

I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst 
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes

Video