Efter 31 års fravær, vender Luxembourg i år tilbage til Eurovision Song Contest. Lørdag aften afholdt landet sit nationale grandprix, der har fået titlen “Luxembourg Song Contest”, hvor otte artister artister kæmpede om sejren.
Luxembourg Song Contest blev afholdt i Rockhal, som tidligere har huset koncerter med navne som Rihanna, P!nk og Måneskin. Aftenens værter var Désirée Nosbusch, som var vært ved Eurovision 1984, influencer Melody Funck, samt Raoul Raos og Loïc Juchem, som til dagligt er faste værter på RTL Luxembourg. En lang række Eurovision vindere optråte i løbet af showet herunder Vicky Leandros (1972), Anne-Marie David (1973), Katrina (1997), Charlotte Perreli (1999), Ruslana (2004) og Alexander Rybak (2009)
Otte artister deltog i finalen og afstemingen bestod af 50% stemmer fra en international jury (Belgien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Portugal, Slovenien, Sverige og UK), mens de sidste 50% kom fra en onlineafsteming på RTLs hjemmeside. Tre sange gik videre til en superfinale, hvor vinderen blev kåret.
- Joel Marques – “Believer” (Superfinalist)
- EDSUN – “Finally alive”
- Naomi Ayé – “Paumée sur terre”
- Angy & Rafa Ela – “Drop”
- One Last Time – “Devil in the detail”
- Krick – “Drowning in the rain” (Superfinalist)
- CHAiLD – “Hold on”
- TALI – “Fighter” (Superfinalist)
Resultat af superfinalen
- TALI – “Fighter” – 178 points (94+84)
- Krick – “Drowning in the rain” – 165 points (80 +85)
- Joel Marques – “Believer” – 136 points (66+70)
Vinderen blev Tali med sangen “Fighter”. Tali er 23 år gammel, og har udgivet musik, siden hun var 16. Hun er vokset op i Sydamerika og Luxembourg, og hun bor i dag i New York, hvor hun studerer og har optrådt mange steder i byen.