Sidste gang Luxembourg deltog i Eurovision Song Contest var i 1993. Det skete med Modern times og sangen “Donne-moi une chance”. I Malmø 2024 vender den succesfulde Eurovision-nation tilbage. I dag blev de 8 potentielle Eurovision bidrag afsløret.
RTL Luxembourg, som er ansvarlig for udvælgelses processen, modtog ikke mindre end 459 bidrag. RTL har efterføgende afholdt auditions med mere end 100 kunstnere, som har sunget foran et panel af nationale og internationale eksperter. Otte kunstnere er dermed blevet udvalgt til at konkurrere ved Luxembourg Song Contest 2024.
I dag blev bidragene i Luxembourg Song Contest 2024 afsløret. Du kan høre dem herunder.
Den 27. februar dyster de 8 bidrag i en finale afholdt i Rockhal in Esch-sur-Alzette. Vinderen findes i en 50/50% kombination af seer- of juyafstemning.
En hjælpende hånd fra Skandinavien
Før jul blev det afsløret, at danske Susanne Georgi, som repræsenterede Andorra i Eurovision Song Contest 2009 med sangen “La Teva Decisio/Get a Life” og sammen med søster Pernille deltog i Dansk Melodi Grand Prix med “Two are stronger than one” i 2007, skal hjælpe Luxembourgs finalister med at forberede sig til finalen.
Susanne Georgi skal sammen med Francesca Aaen være vokaltræner og hjælpe de otte finalister med at optimere deres optrædener før det endelige show.
I forbindelse med dagens afsløring af bidrag er der endnu en “dansk” relation. Den tidligere dobbelte deltager i Dansk Melodi Grand Prix, Albin Fredy, er på sangskriverlisten og har været med til at skrive “Devil In The Detail” til One Last Time. Albin Fredy er svensk, men har i boet i Danmark i flere år og bl.a. været en del af det kreative Team på Wallmanns.
Albin Fredy har skrevet sangen sammen med Bruce R. F. Smith, der i 2005 var med til at skrive det hollandske bidrag og MieLous sang i Dansk Melodi Grand Prix 2020 samt Jonas Holteberg Jensen, som har bidraget med flere bidrag til norsk Melodi Grand Prix de sidste par år.
Blandt de kendte navne finder vi også et ægte Eurovision dream team bestående af svenske Jimmy Jansson, Peter Boström, Thomas G:son, som sammen har skrevet sangen “Hold on” til CHAiLD.
Elsa Søllesvik, bedre kendt som Elsie Bay, deltog i norsk Melodi Grand Prix i både 2022 og 2023. Hun har været med til at skrive “Drowning In The Rain” til Krick sammen med Tom Oehler, som tidligere har skrevet til både den danske, norske og tyske udvælgelse. Han var i 2020 med til at skrive “Bye Bye Heaven” fremført af Jamie Talbot. Derudover har svenske Andreas Stone Johansson, kendt fra Melodifestivalen, også bidraget til sangen.
Lyt til sangene i Luxembourg Eurovision Song Contest
Angy & Rafa Ela – Drop
(Angy Sciacqua, Martin Kleveland, Siv Marit Egsith)
CHAiLD – Hold On
(Jimmy Jansson, Peter Boström, Thomas G:son)
EDSUN – Finally Alive
(Edson Pires Domingos, Jana Bahrich, Sérgio Manique Jr.)
Joel Marques – Believer
(Brice Lebel, Clément Mouillard, Marvin Dupré)
Krick – Drowning In The Rain
(Andreas Stone Johansson, Elsa Søllesvik, Tom Oehler)
Naomi Ayé – Paumée sur Terre
(Eddy Pradelles, Manon Romiti, Silvio Lisbonne)
One Last Time – Devil In The Detail
(Albin Fredy Ljungqvist, Bruce R. F. Smith, Jonas Holteberg Jensen)
TALI – Fighter
(Ana Zimmer, Dardust, Manon Romiti / Ana Zimmer, Manon Romiti, Silvio Lisbonne)
Luxembourg i Eurovision Song Contest
Luxembourg har deltaget i Eurovision Song Contest helt fra begyndelsen i 1956 og har været med næsten hvert år indtil 1993. Ud af 37 deltagelser i Eurovision Song Contest er det blevet til imponerende 5 sejre:
- 1961: Jean-Claude Pascal – “Nous Les Amoureux”
- 1965: France Gall – “Poupée De Cire, Poupée De Son”
- 1972: Vicky Leandros – “Après Toi”
- 1973: Anne-Marie David – “Tu Te Reconnaîtras”
- 1983: Corinne Hermès – “Si La Vie Est Cadeau”
Landet har også været vært for konkurrencen 4 gange: 1962, 1966, 1973 og 1984.
Få overblikket her
Følg med i udvælgelsen af deltagere og bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i Malmø.